CHABLIS GRAND CRU BLANCHOTS Domaine Jean-Marc Brocard

Distrikt

Chablis. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Jean-Marc Brocard. Læs mere om producenten

Om produktet

Chardonnay-druerne til denne vin kommer fra Grand Cru Les Blanchots (12,7 ha. i alt), som er den første vinmark, man kommer til fra øst, når man nærmer sig skråningen på højre bred af åen Serein, hvor de 7 Grand Cru... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 6

Land Frankrig

Årgang 2020

Størrelser 75,00

Alkohol % 0,00

Nr 03411322035

Druer 100% Chardonnay

Lagring 14 mdr på egefade

Økologisk Ja

Vegansk Ja

Distrikt

Chablis. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Jean-Marc Brocard. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Chardonnay-druerne til denne vin kommer fra Grand Cru Les Blanchots (12,7 ha. i alt), som er den første vinmark, man kommer til fra øst, når man nærmer sig skråningen på højre bred af åen Serein, hvor de 7 Grand Cru marker ligger. Blanchots har fået navn efter jordbunden (”blanc” betyder hvid på fransk), som primært består af hvidt ler og kalksten, hvilket giver gode drænings- og vækstforhold. Mens de fleste Grand Cru vender mod syd-og sydvest, ligger Blanchots på en meget stejl skråning, som vender mod øst og sydøst. Det giver en god eksponering mod solen – fra tidlig morgen, samtidigt med, at kølige nord- og østlige vinde langs dalen giver tørre og sunde druer. Les Blanchots betragtes som en af de bedste Grand Cru’er i Chablis og giver altid meget delikate og charmerende vine, som med modning udvikler en sjælden styrke og kompleksitet.

Jean-Marc Brocard råder over en lille parcel, som er i overgang til økologi. Druerne presses umiddelbart efter ankomsten til kælderen, og gæringen foretages med druernes egne gærstammer, noget som sikrer, at den enkelte parcels unikke karakter afspejles bedst muligt. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 14 måneder ”sur lie” på ståltanke, uden omrøring. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og en ganske let filtrering, hvis nødvendigt. Alt dette for ikke at forstyrre vinens sarte balance.

Chablis Grand Cru Blanchots har en flot, gylden farve, med et svagt, grønligt skær. I duften finder man et flot, friskt, frugtigt og blomsteragtigt præg (lindeblomst, citrusfrugter) samt en fin mineralsk karakter. Smagen gemmer på et lidt eksotisk hint, og bag intensiteten finder man lækre, liflige og delikate nuancer, men også cremede og let røgede og saltede toner, som giver stor kompleksitet. Eftersmagen er lang og dvælende og afslører i øvrigt et langt modningspotentiale.

En god ledsager til fiske- og skaldyrsretter (laks, pighvar, hummer). Dens struktur gør den også velegnet til lyst kød. Serveres afkølet men ikke iskold.

×