GRUENSPIEL 1 CRU BLANC BIO Alsace, Marcel Deiss

Distrikt

Alsace. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Marcel Deiss. Læs mere om producenten

Om produktet

Vinmarken Gruenspiel (”spilbræt”) nær landsbyen Bergheim henter sit navn fra de mange jordtyper ved overfladen, som marken byder på. Den ligger som et sydvendt amfiteater, ovenfor Grands Cru-markerne fra Ribeauvillé. Her finder man øverst aflejringer af bl.a. runde sandsten, knust... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 12

Land Frankrig

Årgang 2014

Størrelser 75,00

Alkohol % 13,00

Nr 04051221435

EAN Nr 3568211148531

Druer Gewürztraminer Pinot Noir Riesling

Lagring 1 år sur lie på ståltanke.

Biodynamisk fremstillet vin Ja

Respekt Ja

Scoreplads

Wine & Spirits Top 100 Wineries 2022
Revue des Vins de France16.5
Bettane & Desseauve17.5

Distrikt

Alsace. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Marcel Deiss. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Vinmarken Gruenspiel (”spilbræt”) nær landsbyen Bergheim henter sit navn fra de mange jordtyper ved overfladen, som marken byder på. Den ligger som et sydvendt amfiteater, ovenfor Grands Cru-markerne fra Ribeauvillé. Her finder man øverst aflejringer af bl.a. runde sandsten, knust granit og gnejs, på en dyb undergrund af mergel – en diversitet, som gør vinmarken til en af de bedste i Bergheim. Vinene her byder på god struktur, tannin, mineralitet, men også blødhed, kompleksitet og en ekstrem lang eftersmag. I området taler man om vine med en ”jernhånd i en handske af velour”!

Tidligere producerede Marcel Deiss kun hvidvine fra Gruenspiel, lavet på Riesling, Gewurztraminer, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Neurot og Pinot Noir, men fra årgang 2016 begyndte man at bruge Pinot Noir til en rødvin fra marken. Gruenspiel Blanc er lavet på en sammensætning af de førnævnte hvide druer, som varierer efter årgang. Presningen foregår meget langsomt og med hele klaser for at sikre en god frugt- og tanninekstrakt. Vinen gærer med druernes egen gær, uden indgriben fra teamet i kælderen. Efter endt gæring lagres vinen i et år på sit ”lie” og aftappes efter en naturlig bundfældning og uden filtrering.

Allerede i duften fornemmer man en tør og mineralsk karakter, med nuancer af blyantspids, kiwifrugt, citrusfrugter, anis, hvide markblomster og lidt solbærblade – som egentligt fører tanken mod en rødvin. Smagen er ret fyldig, med både velour, bid og struktur. I eftersmagen finder man toner af mirabeller, ferskner, krydderurter og hvid peber samt lidt bitre lakridsnuancer. Den slutter med en god tannin.

×