EJ OLD VINES SINGLE VINEYARD SHIRAZ Mclaren Vale, Paxton Vineyards
Distrikt
McLaren Vale. Læs mere om distriktet
Producent
Paxton. Læs mere om producenten
Om produktet
EJ Shiraz er opkaldt efter David Paxtons mor, Elizabeth Jean, familiens ”matriark”. Vinen er lavet på en selektion af druer fra enkeltmarken Thomas Block, hvor nogle af vinstokkene stammer fra 1887 – nogle af de ældste i McLaren Vale! De... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
McLaren Vale. Læs mere om distriktet
Producent
Paxton. Læs mere om producenten
Mere om produktet
EJ Shiraz er opkaldt efter David Paxtons mor, Elizabeth Jean, familiens ”matriark”. Vinen er lavet på en selektion af druer fra enkeltmarken Thomas Block, hvor nogle af vinstokkene stammer fra 1887 – nogle af de ældste i McLaren Vale! De beskæres og bindes manuelt for at sikre et lille, men stabilt udbytte. Vinmarken (28 ha., kun 9,5 km fra kysten) er den køligste på ejendommen, og er måske derfor berømt for at give vine med exceptionel aroma, smag, fylde og balance.
2018 var præget af en regnfuld vinter, hvilket gav gode vandreserver. Et tørt forår gav god vækst med optimal blomstring og ingen sygdomme. Sommeren var en af de tørreste i mange år og tilførte god duft og smagskoncentration i druerne, især for Shiraz og Grenache. Årgangen betragtes som en af de bedste for australske rødvine. Gæringen – i åbne kar med druernes egne gærceller og med daglige omrøringer – afslørede en fantastisk farve, aroma og smagskoncentration. Modningen foregik udelukkende på franske barriques (30% nye) og varede i 22 måneder. Vinen modnede i yderligere 12 måneder på flaske før frigivelse.
EJ Shiraz har en fantastisk balance mellem kompleksitet og finesse – trods hele 14% i alkohol! Den er mørk i farven, stadig med ungdommens lilla skær. Duften er ekstremt koncentreret, med karakter af kirsebær, brombær og sort peber samt friske og lidt bitre toner (tranebær, tyttebær). Smagen starter meget koncentreret og kødfuld, men ved iltning udvikler den mere delikate og appetitvækkende nuancer. Vinen har både velour og bid og afslører spændende nuancer af kaffebønner, lakrids og sort oliven. Serveres til and, lam og okse samt råvildt.