DOMAINE LA DECELLE BLANC Cotes du Rhône Villages Valréas, Lavau
Distrikt
Côtes du Rhône. Læs mere om distriktet
Producent
Lavau. Læs mere om producenten
Om produktet
”La Décelle Blanc” er lavet på 50% Viognier og 50% Marsanne som dyrkes i Côtes du Rhône Villages-distriktet omkring Valréas, i det sydlige Rhône. Området (som tidligere blev kaldt (Enclave des Papes”) har engang været en besiddelse af Paven i... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Côtes du Rhône. Læs mere om distriktet
Producent
Lavau. Læs mere om producenten
Mere om produktet
”La Décelle Blanc” er lavet på 50% Viognier og 50% Marsanne som dyrkes i Côtes du Rhône Villages-distriktet omkring Valréas, i det sydlige Rhône. Området (som tidligere blev kaldt (Enclave des Papes”) har engang været en besiddelse af Paven i Avignon, og har altid været berømt for den særlige kvalitet i sine vine. Benoît og Frédéric Lavau havde længe været på udkig efter vinmarker i netop dette distrikt, da de i 2010 købte Domaine La Décelle med i alt 82 ha. ældre vinstokke, fordelt over flere vinmarker. Vinstokkene med Viognier og Marsanne er 50 år gamle og vokser på en klassisk undergrund af rødt ler i dybden og kalk, runde aflejringssten, muld og sand ved overfladen. Udbyttet er begrænset til ca. 35 hl./ha., noget som giver god koncentration i druerne. Den høje beliggenhed (op til 320 m.o.h.) giver store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket tilfører aroma, sprødhed og friskhed i vinene.
Efter en afstilkning og en skånsom presning gennemgår druerne en separat, kold gæring i ståltanke, med løbende omrøringer. Efter presningen foretager man sammenstikningen af vinene fra de to druesorter, og lader vinen modne i ca. 6 måneder, ligeledes på ståltanke. Dette for at bevare druernes typicitet og vinens frugtkarakter og sprødhed.
Druen Viognier tilfører eksotiske nuancer af linde- og akacieblomster, abrikoser, hvide ferskner og mango, mens Marsanne giver mere strukturerede, mineralske og fede toner. En perfekt kombination! Eftersmagen er meget harmonisk, med både frugtige, tørre og en smule krydrede nuancer. En perfekt hvidvin til gastronomien.
Den kan tåle selv de kraftigste skaldyrs- og fiskeretter med masser af krydderier og eksotiske karakterer. Serveres også til asiatiskinspirerede fjerkræsretter.