BOUZERON (ALIGOTÉ) Domaine Philippe Bouzereau
Distrikt
Bouzeron. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Om produktet
Domaine Philippe Bouzereau henter Aligoté-druerne til denne vin på en lille parcel nær landsbyen Bouzeron, med en klassisk undergrund af hvid mergel og kalksten. Sammen med distriktets kølige vejrforhold, giver det meget aromatiske og delikate hvidvine. Parcellen dyrkes efter ”Agriculture... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Bouzeron. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Domaine Philippe Bouzereau henter Aligoté-druerne til denne vin på en lille parcel nær landsbyen Bouzeron, med en klassisk undergrund af hvid mergel og kalksten. Sammen med distriktets kølige vejrforhold, giver det meget aromatiske og delikate hvidvine. Parcellen dyrkes efter ”Agriculture Raisonnée”-principper (integreret dyrkning), uden brug af ukrudtsmidler og med en årlig pløjning.
Mosten er gæret uden tilsætning af svovl i ståltanke med løbende ”batonnage” (omrøring), og vinen bliver derefter modnet på sit ”lie” (bundfald) i 12 måneder på brugte fade à 228 og 300 l. og derefter 6 måneder på ståltanke. Inden aftapning bliver vinen let klaret, men ikke filtreret for at bevare frugten og finessen.
Vinen har en flot, lysgylden farve med et grønligt skær. I duften er den tør, klingende ren, med nuancer af hvide buskblomster, akacieblomster, lime, grape og en smule friske hasselnødder. I smagen har modningen på både træfade og ståltanke givet vinen en god balance mellem frugt, fedme og struktur, og den slutter med en sprødhed og mineralitet, som er klassisk for en god Bouzeron-Aligoté. En meget appetitvækkende vin.
Vinen egner sig fint til fx forretter med skaldyr, grøntsager og salater samt klassiske fiske- og skaldyrsretter. Ligesom født til såvel kolde som varme østers. Brug den også til fjerkræ eller kalv i lyse saucer.