AMARONE CLASSICO ØKO DOCG, Tenuta Fraune, Fidora

Distrikt

Amarone della Valpolicella DOCG. Læs mere om distriktet

Producent

Fidora. Læs mere om producenten

Om produktet

Fidoras Amarone Classico er lavet på 65% Corvina, 30% Corvinone og 5% Rondinella fra vingården Tenuta Fraune, i den nordlige del af Fumane-dalen, i Valpolicella Classica. De økologiskdyrkede vinstokke er anlagt med Pergola og Guyot opbindingsmetoderne, i en højde af... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Rødvin

Kolli 6

Land Italien

Årgang 2013

Størrelser 75,00

Alkohol % 16,00

Nr 06094911335

EAN Nr 8053369645117

Druer 65% Corvina 30% Corvinone 5% Rondinella

Lagring 42-50 mdr. på franske træfade (228 og 500 l.)

Økologisk Ja

Respekt Ja

Vegansk Ja

Distrikt

Amarone della Valpolicella DOCG. Læs mere om distriktet

Producent

Fidora. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Fidoras Amarone Classico er lavet på 65% Corvina, 30% Corvinone og 5% Rondinella fra vingården Tenuta Fraune, i den nordlige del af Fumane-dalen, i Valpolicella Classica. De økologiskdyrkede vinstokke er anlagt med Pergola og Guyot opbindingsmetoderne, i en højde af 500-650 m.o.h., på en undergrund af kalkaflejringer og marmor, som giver meget mineralske og strukturerede vine. Højden giver god udluftning og kølighed mellem vinrækkerne og derved meget sunde druer.

Et udvalg af de bedste klaser bliver høstet i september-oktober og lægges til tørre i 3-4 måneder efter ”appassimento”-teknikken i små kasser i store, ventilerede rum kaldet ”Fruttai”. Under denne proces taber druerne ca. 40-50% af deres vægt, men til gengæld bliver aroma, smag og sukker stærkt koncentreret. I januar-februar bliver druerne skånsomt afstilket og mast. Gæringen foregår langsomt på tanke og varer i ca. 30 dage. Efter presningen overføres vinen til franske træfade (barriques à 228 l. og tonneaux à 500 l.) og gennemgår en modning i ca. 42-50 måneder. Efter aftapningen er vinen modnet i yderligere 6 måneder.

Fidoras Amarone Classico har en flot, mørk rubinrød farve med mahogni skær. Duften er meget kompleks og moden, med nuancer af mørke kirsebær, blommer, tørrede frugter og krydderier (sort peber, kanel, kryddernellike). Smagen er ekstremt koncentreret først, men med god iltning udvikler den mere sprøde og delikate nuancer, som matcher fint de toner af mokka og bitter chokolade, man også finder. Vinen slutter med masser af kompleksitet, sprødhed og finesse, men også lidt ”rancio”-toner (læder, tørrede blomster og frugt), som minder lidt om en årgangs-port.

En meget vellavet vin til de bedste kulinariske kreationer med and, lam, okse og vildt.

×