Franken vin i topklasse

Se video

Vi er meget glade for at kunne præsentere et vinøst scoop fra toppen af Franken vin. Byd velkommen til  Fürstlich Castell’sche Domänenamt.

Fürstlich Castell’sche Domänenamt er belliggende i hjertet i Franken distriktet – i landsbyen Castell. Huset tilhører den adelige familie Castell der siden 1057, og nu i 26 generationer har beskæftiget sig med vinproduktion, foruden ved at man også driver andet landbrug og skovbrug.

Familien ejer sågar også en bank, som blev grundlagt i 1774 (den ældste bank i Bayern) med det formål at afbøde konsekvenserne for lokalbefolkningen af en dengang udbredt hungersnød.

Familien var i 1659 de første til at plante Silvaner-druen i området, og de har på alle måder været afgørende for, at Franken i dag primært forbindes med Silvaner-druen.

Til ejendommen hører 70 ha. vinmarker, som alle befinder sig i en af de to øverste ligaer i Franken ifølge VDP-klassifikationen (Grosse Lage og Erste Lage) og herunder ikke mindre end 5 monopol-vinmarker.

På alle vinhusets jorde finder du den så kendte gipskeuper jord – kalkstensfosiler/plader der giver vinene det mineralske, sprøde og friske udtryk i vinene.

Fürstlich Castell’sche Domänenamt rangerer kvalitetsmæssigt blandt de ypperste producenter i Franken og har tillige i hele deres virke et stort fokus på bæredygtighed/cirkulær økonomi. De er ligeledes i konverteringsproces til økologisk dyrkning. Derfor er de også blevet tildelt vores RESPEKT mærke.

Er du vores næste kunde?

Hos os får I ikke kun en leverandør af vin. I får en samarbejdspartner som
altid står klar til at besvare spørgsmål, og som er klar på enhver udfordring

2022 Silvaner, trocken, VDP, Gutswein.

Silvaner druerne høstes manuelt og efter presningen gæres mosten på druernes egen naturlige gær, og primært på rustfrie ståltanke, men til en lille andel anvendes store egetræsfade, hvor træet kommer fra familiens egne skove.

Vinen fremtræder med en lys strågul farve, og i den lette florale duft fornemmes også fine og friske strejf af grønne æbler og citrusfrugter.

I smagen præsenterer den sig med en forfriskende syre og en dejlig balance mellem frugtige noter af æbler, pærer og grapefrugt samt saltede mineralske nuancer. Vedvarende, harmonisk og ren eftersmag.

Find vinen her

2021 Silvaner, Trocken ’Kugelspiel’, VDP 1. LAGE.

Kugelspiel regnes som en af de absolut bedste vinmarker i området og har formentlig fået sit navn fra en bowlingbane, som engang lå her i udkanten af den tilstødende Steigerwald-skov, som mod vest agerer beskyttelse og samtidig skaber et tempereret og ideelt klima til produktion af store Franken-vine.

100% Silvaner.

Druerne høstes manuelt ad flere omgange, når de er optimalt modne og gæringen foretages i såvel store egetræsfade (80%, og hvor træet kommer fra egne skove) som i rustfrie ståltanke (20%) og udelukkende på druernes egne naturlige gærceller. Efterfølgende modner vinen sur lie på store egetræsfade frem til maj måned det følgende år.

Vinen har en lys strågul farve og en behagelig duft af friske krydderurter og citrusfrugter samt et let strejf af pebermynte. Smagen er præget af fine florale og letkrydrede noter samt udtalte saltede, mineralske nuancer og en frisk, livgivende syre. Eftersmagen er meget harmonisk og vedholdende.

På grund af den udtalte mineralske og syrefriske karakter, som den unikke gipskeuper-jordbund tilfører, er vinen sikret en lang holdbarhed og har ifølge huset selv et lagringspotentiale på op til 15 år!

Find vinen her

 

×