VINTAGE QUINTA DO BOM RETIRO Ramos-Pinto

Distrikt

Douro. Læs mere om distriktet

Producent

Ramos-Pinto. Læs mere om producenten

Om produktet

Ramos Pintos Vintage Port er normalt lavet på druer fra Ervamoira (Douro Superior) og fra Bom Retiro (Cima-Corgo), men i årgang 2018 (ligesom i 2014) besluttede man at lave en såkaldt Single Quinta Vintage, udelukkende lavet på druer fra Quinta... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Portvin

Kolli 3

Land Portugal

Årgang 2018

Størrelser 75,00

Alkohol % 19,50

Nr 06640311835

EAN Nr 5601332003971

Druer 8% Diverse 10% Sousão 29% Touriga Franca / Francesa 53% Touriga Nacional

Lagring

Distrikt

Douro. Læs mere om distriktet

Producent

Ramos-Pinto. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Ramos Pintos Vintage Port er normalt lavet på druer fra Ervamoira (Douro Superior) og fra Bom Retiro (Cima-Corgo), men i årgang 2018 (ligesom i 2014) besluttede man at lave en såkaldt Single Quinta Vintage, udelukkende lavet på druer fra Quinta do Bom Retiro. Sammensætningen for 2018 er følgende: Touriga Nacional (53%), Touriga Franca (29%) og Sousão (10%) samt diverse druer (8%) fra ejendommens ældste vinstokke.

I 2018 oplevede man en kold og tør vinter, mens foråret bød på hyppige og ret voldsomme regnbyger, med meget kølige temperaturer. Dette forsinkede hele processen og krævede stor opmærksomhed fra teamet i vinmarkerne. Heldigvis var august og september, som normalt er de vigtigste måneder for modningen af druerne, ekstremt tørre og varme, og man havde derfor store forventninger til druernes kvalitet. Høsten på Bom Retiro startede den 21. september og sluttede den 10. oktober, 2 uger senere end normalt. De ældste parceller med Touriga Franca var dem, som blev høstet sidst, og gav vine med en usædvanlig farvekoncentration og struktur.

Druerne er macererede på traditionel vis i granit “lagares” og “fodtrådt” for at opnå maksimal frugt og farve. Vinen er efter gæringen lagret 18 måneder på fad. 2018 Vintage Bom Retiro har en flot, mørk, rubinrød farve. I duften finder man friske aromaer af vilde roser, hibiscus, mynte, fuglekirsebær, hindbær og ribs. Smagen virker en smule mørkere med nuancer af violer, blåbær, brombær, blommer, mokka og et strejf af bitter chokolade. Med iltning i glasset kommer der mere koncentration og krydderi. Vinen slutter med god velour og friskhed. En god portion tannin vil uden tvivl sikre en lang udvikling.

×