BLANC DE NOIRS BRUT Sussex Sparkling, Rathfinny Wine Estate

Producent

Rathfinny Wine Estate. Læs mere om producenten

Om produktet

Blanc de Noirs Brut 2018 er primært lavet på Pinot Noir (85%) og Pinot Meunier. 2018 bliver ofte omtalt som den bedste årgang i det sidste årti, med en af de varmeste somre i Sussex. En varmebølge i april gav... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Mousseux

Kolli 6

Årgang 2018

Størrelser 75,00

Alkohol % 12,00

Nr 07004121835

EAN Nr 5060566720052

Druer 15% Pinot Meunier 85% Pinot Noir

Lagring 2. gæring: 30 mdr. på flaske.

Respekt Ja

Producent

Rathfinny Wine Estate. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Blanc de Noirs Brut 2018 er primært lavet på Pinot Noir (85%) og Pinot Meunier. 2018 bliver ofte omtalt som den bedste årgang i det sidste årti, med en af de varmeste somre i Sussex. En varmebølge i april gav en tidlig blomstring og en perfekt frugtsætning. Rekordhøje temperaturer i juli og august sikrede god modning og koncentration i druerne. En kort periode med tunge regnbyger i september gav druerne et tiltrængt vandtilskud – og i oktober kunne man således høste druer med en aroma, frugtkoncentration og sukker-syre balance, som nærmest var perfekt til sparkling-vine.

De håndplukkede klaser transporteres til gården i små beholdere, og vinificeringen foregår derefter efter “Traditional Method”, med en individuel behandling af druerne fra de forskellige parceller i små pressere og ståltanke. Efter en malolaktisk gæring og aftapning på flaske, varer anden gæring i 30 måneder. Vinen får kun en dosage på 3,5 g. sukker/l., hvorfor Blanc de Noirs er i den tørre ende (Brut).

Blanc de Noirs har en sart, gylden-pink farve, som skyldes en kort kontakt med skindet fra de to røde druesorter. Boblerne er meget livlige og vedvarende. I duften byder vinen både på eksotiske toner af mandler, blodappelsiner, kirsebær og friske toner af granatæbler, rønnebær og en smule stikkelsbær. De samme toner finder man i smagen, hvor vinen både er livlig, saftig, struktureret og harmonisk. Finesse, klasse og kompleksitet! Absolut velegnet til fx confiterede andelår eller til fisk, svinekød og fjerkræ.

×