Scharffenberger Cellars
Scharffenberger Cellars i Anderson Valley blev grundlagt af John Scharffenberger i 1981. Han var overbevist om, at områdets specielle klima ville egne sig godt til produktion af druer til mousserende vine – og eftertiden har givet ham ret. Efter et par ejerskifter og en periode mellem 1998 og 2004 under navnet Pacific Echo, blev vingården købt af californiske Maisons Marques & Domaines, som er Champagne Louis Roederers amerikanske datterselskab.
Eftersom Louis Roederer i forvejen ejede en vingård i nærheden, Roederer Estate, hvor man producerer den berømte sparkling wine ‘Quartet’, har det helt klart givet Scharffenberger Cellars et løft. Ønologen Tex Sawyer (Fornavnet skyldes faktisk at han er født i Texas!) har været winemaker på stedet siden 1989, og det har været med til at sikre en god kontinuitet. Scharffenberger Cellars laver vin med druer fra egne vinmarker (48 ha.) nær vingården i Philo (nær Mendocino Coast), suppleret med druer fra små drueproducenter i Mendocino County, som man har langtidskontrakter med og har fået et tæt og tillidsfuldt samarbejde med ift. dyrkningen af druerne.
Viser et enkelt resultat