Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 29/5-25 holder lukket dagen efter – fredag den 30. maj 2025. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 27. maj 2025 kl. 12.00. For levering fredag den 30. maj 2025 (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives tirsdag den 27. maj 2025, så seneste leveringsdato er onsdag den 28. maj 2025, da eventuelle problemer i forhold til levering fredag IKKE ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 2. juni 2025 er seneste ordrefrist onsdag den 28. maj 2025. Vi ønsker alle en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Allegrini

Når historien om Valpolicella og udviklingen af vinkulturen i området skal skrives, er der især én familie, der kan bidrage til denne: Familien Allegrini. Siden det 16. århundrede har denne familie nemlig spillet en absolut hovedrolle i vinproduktionen i dette smukke og højtestimerede vinområde. Vinfirmaet Allegrini i sin nuværende form er etableret i 1854, og siden har seks generationer hver især haft stor indflydelse på udviklingen i hele Veneto-området. Ikke mindst Giovanni Allegrini (5. generation) som, til sin død i 1983, var med til at revolutionere vinproduktionen i området.

Giovanni Allegrini’s tre børn havde alle arvet hans store passion for vin og tog således helt selvfølgeligt over efter ham. Ansvaret for dyrkningen i vinmarkerne overgik til den ældste søn, Walter Allegrini, som desværre gik alt for tidligt bort i 2003. I dag er det de to øvrige børn, Franco Allegrini og Marilisa Allegrini, der er i front for det stolte vinhus. Franco havde i mange år arbejdet med faderen i kælderen og overtog derfor ansvaret for vinificeringen, og den karismatiske Marilisa har siden 1980 været ansvarlig for marketing og dermed firmaets ansigt udadtil. Familien Allegrini tilhører indiskutabelt den absolutte elite blandt italiens vinproducenter, og deres vine fra såvel Veneto som Toscana er således nogle af de bedste og mest anerkendte fra disse to unikke regioner.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×