Morgon
Administrativt er Beaujolais det sydligste vindistrikt i Bourgogne, men opfattes egentligt mere som et selvstændigt distrikt end som et “Bourgogneappendix”. På trods af, at meget drikkes lokalt, er det store mængder af Beaujolais, der når ud til verdensmarkedet. Beaujolais er egentligt en frugtrig, charmerende og glad vin, – så det er ikke svært at forstå dens popularitet. De fineste vine fra Beaujolais kommer fra de 10 Cru-kommuner, som ligger fra Côtes de Brouilly mod syd til Saint-Amour mod nord.
Morgon er den næststørste af de 10 Crus, og ligger mellem Brouilly og Fleurie i den sydlige del af Cru området. Jordbunden, som er kisel- og magnesiumholdig, giver her nogle kraftige og fyldige vine, som på mange måder adskiller sig fra de andre Crus. Man siger ofte, at Morgon mere minder om Bourgogne vine end om Beaujolais. Det er vine med en flot farve og megen bouquet, ofte med et strejf af vilde kirsebær. Det sidste gør dem nemt genkendelige. De udvikler sig langsomt, og de fleste årgange tåler en lagring på 4-6 år.
Viser alle 3 resultater