TIMORASSO DERTHONA, Colli Tortonesi DOC, Cascina Penna-Currado, Piemonte

Producent

Cascina Penna-Currado. Læs mere om producenten

Om produktet

Den gamle italienske druesort Timorasso blev i 1980’erne genopdaget og revitaliseret og betragtes i dag som en af de allerbedste hvidvinsdruer i Piemonte. Timorasso-druerne til denne vin hentes på en østvendt parcel i Berzano di Tortona, nær Alessandria. Vinstokkene er... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 6

Årgang 2023

Størrelser 75,00

Alkohol % 12,50

Nr 06071322335

EAN Nr 8057723940047

Druer 100% Timorasso

Lagring 10 mdr. "sur lie" i keramiktanke (Clayver)

Næringsindhold & ingrediensliste Læs mere her

Producent

Cascina Penna-Currado. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Den gamle italienske druesort Timorasso blev i 1980’erne genopdaget og revitaliseret og betragtes i dag som en af de allerbedste hvidvinsdruer i Piemonte. Timorasso-druerne til denne vin hentes på en østvendt parcel i Berzano di Tortona, nær Alessandria. Vinstokkene er ca. 15 år gamle og vokser på en jordbund, der er domineret af kalk og ler. Elena Penna har altid været fascineret af det bakkede Colli Tortonesi-område (der har fået sit navn fra byen Tortona som på latinsk hedder Derthona) og især af den lokale druesort Timorassos stil og potentiale. Hun har i flere år arbejdet for udbredelsen af denne drue, og den skulle derfor selvfølgeligt være en del af Penna-Currados nye projekt.

Efter en skånsom afstilkning og masning foregår gæringen (med skindet) i ståltanke, der med et moderne, indbygget og sænkbart låg-system, sikrer en optimal aroma-, farve- og smagsekstraktion uden en oxidering af mosten. Der foretages kun en delvis malolaktisk gæring for at bevare friskheden og syren samt områdets og druesortens typiske karakterer. Vinen modnes slutteligt i 10 måneder på sit ”lie” (bundfald) i moderne keramiktanke fra Clayver.

Timorasso Derthona har en flot, gylden farve med et grønligt skær. Duften er både umiddelbar og aromatisk, med nuancer af akacie- og kamilleblomst, fersken, mango og andre tropiske frugter. I smagen er vinen tør, sprød, med god fedme og struktur, og en lækker mineralsk finish. Vinen må meget gerne dekanteres inden servering, og den byder på mange gastronomiske anvendelsesmuligheder, fx til kolde forretter eller varme retter med fisk eller lyst kød.

×