SCHLOSSBERG GRAND CRU BIO Alsace, Marcel Deiss

Distrikt

Alsace. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Marcel Deiss. Læs mere om producenten

Om produktet

Grand Cru-marken Schlossberg i Kientzheim har siden Middelalderen været en af de mest berømte vinmarker i Alsace. Marken strækker sig fra en stejl skråning i udkanten af Kientzheim til Kaysersberg slotsruin, i en højde mellem 230 og 400 m.o.h., godt... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 12

Land Frankrig

Årgang 2018

Størrelser 75,00

Alkohol % 14,00

Nr 04051921835

EAN Nr 3568211183501

Druer 30% Others 70% Riesling

Lagring 12 mdr. "sur lie" på store træfade.

Biodynamisk fremstillet vin Ja

Respekt Ja

Scoreplads

Revue des Vins de France18.5
Wine & Spirits Top 100 Wineries 2022

Distrikt

Alsace. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Marcel Deiss. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Grand Cru-marken Schlossberg i Kientzheim har siden Middelalderen været en af de mest berømte vinmarker i Alsace. Marken strækker sig fra en stejl skråning i udkanten af Kientzheim til Kaysersberg slotsruin, i en højde mellem 230 og 400 m.o.h., godt beskyttet af bjerget mod vind og regn fra vest. De mange små parceller ligger alle på terrasser, og størstedelen vender mod syd, en lille del mod øst. Undergrunden består øverst af 30-125 cm. sand-, kalk- og lerholdig muld og nederst af smuldrende granit og gnejs. Dette giver en god dræning, som tvinger rødderne dybt ned i jorden, og som forklarer vinenes særlige mineralske og særprægede karakter. Schlossberg er bedst til Riesling (som dominerer på marken), men også til Gewürztraminer, Pinot Gris og Muscat.

Marcel Deiss’ biodynamiskdyrkede parcel (1,0 ha.) er beplantet med ca. 70% Riesling og 30% af de andre tilladte druer på marken. Beplantningen er på 8.000 vinstokke/ha., men udbyttet er meget begrænset (18 hl./ha.). De hele druer bliver presset let og langsomt, og vinen gærer på fad med druernes egen gær, uden indgriben fra teamet i kælderen. Efter endt gæring lagres vinen på sit ”lie” i et år på store træfade og aftappes efter en ganske let filtrering.

Alt spiller i denne vin! Duften er ren og delikat, med stor friskhed og en pirrende mineralitet. Både i duften og i smagen afslører vinen luftige nuancer af vilde, hvide blomster, citrus, hvide ferskner, passionsfrugter og en smule rød grape. Den slutter meget delikat og åben, med en let saltet og mineralsk karakter.

Fremragende til sauterede skaldyr (jomfruhummer, kammuslinger) eller fisk med fast kød. Prøv den også til kalvebrisler eller asparges!

×