SAVIGNY LES BEAUNE BLANC BIO Dessus les Vermots Domaine Camp Atthalin
Distrikt
Savigny les Beaune. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Camp Atthalin. Læs mere om producenten
Om produktet
Savigny-les-Beaune Blanc fra Domaine Camp-Atthalin er lavet på hovedsageligt Chardonnay, med en lille andel Pinot Blanc. Druerne hentes på en parcel på 0,25 ha. i lieu-dit-marken ” Dessus Les Vermots” nordvest for Savigny-les-Beaune, langs vejen til Bouilland. Den biodynamisk-dyrkede parcel... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Savigny les Beaune. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Camp Atthalin. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Savigny-les-Beaune Blanc fra Domaine Camp-Atthalin er lavet på hovedsageligt Chardonnay, med en lille andel Pinot Blanc. Druerne hentes på en parcel på 0,25 ha. i lieu-dit-marken ” Dessus Les Vermots” nordvest for Savigny-les-Beaune, langs vejen til Bouilland. Den biodynamisk-dyrkede parcel ligger i en højde af 320 m.o.h., på en sydvendt, ret stejl skråning. Vinstokkene er plantet i 1990 og vokser på et lag af hvid, kalkholdig jord ved overfladen, og længere nede en kalkklippe, som nogle steder stikker op på overfladen.
Druerne bliver skånsomt presset straks efter deres ankomst til kælderen. Mosten gennemgår en naturlig bundfældning i 24 timer og flyttes derefter til træfade à 228 l. (20% nye), hvor gæringen foregår med druernes egne gærceller og med få omrøringer. Man tilsætter kun et max. på 2 g. svovl/ hl. i de årgange hvor det er nødvendigt. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 10 måneder. Vinen aftappes efter en evt. klaring med ler (bentonite) og let filtrering med hvidt jord.
Vinen har en flot, blank, gylden farve. Den er stadig en smule lukket først i næsen, men åbner sig gevaldigt efter lidt iltning i glasset. Duften er stadig ung, med lækre, sprøde, grønne nuancer af lime, grape og citronverbena, men udvikler hurtigt federe og mere komplekse toner af bl.a. hvide ferskner, passionsfrugter og friske hasselnødder. I smagen er vinen forbavsende dyb og kompleks, med en god sprødhed og et godt potentiale. Den slutter ren og delikat, med god tannin og en smule mineralitet, uden for megen fedme, selv om den er ekstremt fyldig. En meget lækker hvid Bourgogne.
Serveres til skaldyrsretter (gerne skaldyrssupper), såvel grillede som dampede fisk, gratinerede grønsagsretter og lyst kød.