ROSSJ-BASS CHARDONNAY Langhe, Angelo Gaja

Distrikt

Langhe. Læs mere om distriktet

Producent

Angelo Gaja. Læs mere om producenten

Om produktet

Rossj-Bass laves på druen Chardonnay, dog bruger man op til ca. 5% Sauvignon Blanc i nogle årgange. Druerne kommer fra 3 vinmarker på i alt ca. 7 ha. De to af markerne "Rossj" og "Bass" – begge beplantet i 1984... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 6

Land Italien

Årgang 2020

Størrelser 75,00

Alkohol % 13,50

Nr 06008222035

EAN Nr 5711656000447

Druer 95% Chardonnay 5% Sauvignon Blanc

Lagring 6 mdr. på barriques (225 l., 1-2 år gamle)

Respekt Ja

Distrikt

Langhe. Læs mere om distriktet

Producent

Angelo Gaja. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Rossj-Bass laves på druen Chardonnay, dog bruger man op til ca. 5% Sauvignon Blanc i nogle årgange. Druerne kommer fra 3 vinmarker på i alt ca. 7 ha. De to af markerne “Rossj” og “Bass” – begge beplantet i 1984 – ligger nær landsbyen Treiso ved Barbaresco. “Rossj” er opkaldt efter Angelo og Lucias yngste datter Rossana. Den ligger i ca. 330 m.o.h., på en jordbund som består af vulkansk og fast, kalkholdig jord. “Bass” ligger lavere, i ca. 250 m.o.h. (heraf navnet Bass = lav), hvor man finder en rigere, men løs jord. Den tredje Chardonnay-vinmark ligger i Serralunga d’Alba (380 m.o.h.), med en rig, kalkholdig lerundergrund. Blandingen af vinene fra de tre forskellige marker giver stor kompleksitet og harmoni.

Årgang 2020 var på flere måder ret atypisk for Piemonte. Vinteren var en af de tørreste og varmeste i de seneste 50 år, og de regnbyger, som plejer at falde om vinteren og foråret, kom alle om sommeren. For første gang i mange år blev Gajas vinmarker slet ikke skadet af de ellers hyppige haglbyger. Bortset fra to perioder i slutningen af maj og i begyndelsen af oktober med ekstrem varme, var sommeren præget af en veksling mellem varme, byger og kølige dage. Disse temperaturforskelle gav hvidvinsdruerne stor aroma samt et godt bid og syreindhold. En generelt mere solrig periode fra midt i august til slutningen af september sikrede mere sukker og fylde, ikke mindst for Nebbiolo. Hvidvinsdruerne blev høstet over en længere periode end normalt. Mosten blev gæret i ståltanke, og vinen blev derefter modnet i 6 måneder på et til to år gamle barriques.

Det er friske og liflige citrustoner og sprøde nuancer af vilde blomster, meloner og hvide ferskner, som dominerer i Rossj-Bass 2020. I smagen er vinen meget ”vibrerende”, næsten sart for en Chardonnay, med lækre eksotiske toner af mynte og pebermynte. En meget appetitlig og charmerende vin. Passer til hummer, skaldyr og fisk.

×