RESERVE NOBLE TAMINGA Murray Darling, Trentham

Distrikt

Murray Darling. Læs mere om distriktet

Producent

Trentham Estate. Læs mere om producenten

Om produktet

Hos Trentham Estate er Reserve en serie vine, hvor målet er at lave autentiske vine, der afspejler områdernes karakter og som har fuld druetypicitet. Denne Noble Taminga er lavet på 95% Taminga- og 5% White Frontignac-druer, som er angrebet af... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Portvin

Kolli 12

Land Australia

Størrelser 37,50

Alkohol % 0,00

Nr 05832210018

Druer 95% Taminga 5% White Frontignac

Lagring Ståltank.

Dessertvin / Sød vin Ja

Skruelåg Ja

Vegansk Ja

Distrikt

Murray Darling. Læs mere om distriktet

Producent

Trentham Estate. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Hos Trentham Estate er Reserve en serie vine, hvor målet er at lave autentiske vine, der afspejler områdernes karakter og som har fuld druetypicitet. Denne Noble Taminga er lavet på 95% Taminga- og 5% White Frontignac-druer, som er angrebet af botrytis (ædel råddenskab), hvoraf navnet ”Noble”. Druesorten Taminga er en sjældenhed og er i dag en specialitet fra Murray Darling, hvor den blev udviklet i 1970 på CSIRO (forsøgsstation) i Merbein, nær Trentham Estate. Druen blev udviklet på basis af sorten Traminer, netop med henblik på at finde en senmodnende druesort til produktion af dessertvine i ”botrytis-stilen”. Trentham Estate plantede Taminga-vinstokke på deres ejendom i starten af 1980’erne.

Efter plukningen bliver druerne afstilket og presset. Den søde, tyktflydende most blev derefter bundfældet køligt, inden gæring på ståltanke med neutralt gær. Når det ønskede restsukkerindhold er opnået (ca. 112 g./l.) bliver gæringen standset ved nedkøling. Derefter bliver vinen klareret og filtreret og opbevares koldt i ståltanke indtil aftapning. Modningen varierer efter årgang, men fx er 2015 først aftappet i april 2021. Vinen er således klar straks efter frigivelsen.

En klassisk Noble-dessertvin med en flot, lysgylden farve og meget aromatiske, sødmefyldte og eksotiske nuancer af citrusfrugter, abrikoser, appelsinskal, pomerans, honning og nektar, men også krydrede nuancer af kanel og muskatnød. På trods af restsukkerindholdet har vinen bid og god friskhed, noget som er typisk for Taminga. Serveres til desserter med tørrede frugter eller pavlova, pannacotta samt blåskimmeloste.

×