RECIOTO CLASSICO DOCG Agricola Quintarelli, Veneto
Producent
Agricola Quintarelli. Læs mere om producenten
Om produktet
Recioto er sammensat af 55% Corvina og Corvinone, 30% Rondinella samt Cabernet Sauvignon, Nebbiolo, Croatina og Sangiovese, som er udvalgt på bestemte parceller. Tørringen foregår naturligt i små trækasser og på måtter og varer normalt til slutningen af januar. Derefter... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Producent
Agricola Quintarelli. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Recioto er sammensat af 55% Corvina og Corvinone, 30% Rondinella samt Cabernet Sauvignon, Nebbiolo, Croatina og Sangiovese, som er udvalgt på bestemte parceller. Tørringen foregår naturligt i små trækasser og på måtter og varer normalt til slutningen af januar. Derefter gennemgår druerne en kølig macerering i 20 dage og bliver presset. Mosten opvarmes en smule, hvorefter druernes egne gærceller sætter en alkoholisk gæring i gang. Derefter bliver vinen overført til både små (barriques) og store (10.000 l.) træfade af slavonsk æg, hvor den modner i 5-6 år og fortsætter med at gære ganske langsomt. Igen betyder den kortere lagring i forhold til Amarone, at Recioto indeholder mere restsukker inden aftapningen, som foregår uden klaring eller filtrering.
Quintarellis Recioto er nærmest portvinsagtig, både i farve, aroma og smag! Dog er det en vin, som er lavet uden tilsætning af brændevin, Farven er mørk, rubinrød, og i duften finder man toner af mørke kirsebær, blommer og mørk chokolade. Smagen er meget koncentreret, med sødlige frugttoner af kirsebær, brombær og syltede blommer, samt mere bitre nuancer af mandler, mørk chokolade og engelsk lakrids. Eftersmagen er ekstrem lang og kompleks. Alle Quintarellis vine kan tåle at blive gemt i mange år, men Recioto er helt klart den vin, som kan gemmes længst!