PULIGNY-MONTRACHET 1. CRU Champ Gain, Domaine Francois Carillon

Distrikt

Puligny Montrachet. Læs mere om distriktet

Producent

Francois Carillon. Læs mere om producenten

Om produktet

Navnet ”Champ-Gain” betyder noget i retningen af ”genvundet mark”, og siger noget om, at vinmarken blev indrettet på et areal, som oprindeligt var skov, på den øvre del af Montrachet-skråningen. Den ligger vest for landsbyen Puligny, ved grænsen til St.... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 12

Land Frankrig

Årgang 2021

Størrelser 75,00

Alkohol % 13,50

Nr 03803922135

Druer 100% Chardonnay

Lagring 12 mdr. på små træfade (20% nye) + 6 mdr. på ståltanke.

Respekt Ja

Distrikt

Puligny Montrachet. Læs mere om distriktet

Producent

Francois Carillon. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Navnet ”Champ-Gain” betyder noget i retningen af ”genvundet mark”, og siger noget om, at vinmarken blev indrettet på et areal, som oprindeligt var skov, på den øvre del af Montrachet-skråningen. Den ligger vest for landsbyen Puligny, ved grænsen til St. Aubin mod sydvest og Blagny mod nord, lige ovenfor vinmarken ”Les Folatières”. Højden, som går fra ca. 320 til 380 m.o.h. – nærmest på grænsen til hvor højt man kan dyrke vin – og orienteringen mod øst, giver masser af sol om dagen og ret kølige nætter, forhold som giver en langsom, stabil modning af druerne og derved masser af aroma, sprødhed og smag. Desuden giver den ler- og kalkholdige undergrund med en meget stenrig overflade en finesse, mineralitet og klasse, som man ellers kun finder i Grand Cru-vine.

François Carillon ejer en parcel på ca. 2 ha. i vinmarken Champ-Gain, beplantet med Chardonnay-vinstokke, som er over 50 år gamle. Vinificeringen er tilpasset årgangen, men hovedreglen er, at mosten får et kort ophold på store tanke efter presningen, inden den flyttes til franske træfade (228 l., 20% nye) hvor gæringen foregår. Efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 12 måneder på de samme fade. Til sidst modnes vinen i 6 måneder på ståltanke. Vinen er naturligt dekanteret og kun let filtreret inden aftapning.

Det er de frugtrige, aromatiske og en smule eksotiske toner, som dominerer i duften for Champ-Gain, med lækre, æteriske nuancer af citrusfrugter, melon og mango. Smagen er mineralsk, frisk og med god struktur, og med iltningen får vinen mere delikate og komplekse toner. I eftersmagen finder man også letrøgede nuancer (flint), men først og fremmest en god syre. Servér den til de bedste kreationer med skaldyr (hummer, krabbekløer, østers) eller fisk.

×