MON BLANC ØKO Langenlois, Jurtschitsch Sonnhof
Distrikt
Langenlois. Læs mere om distriktet
Producent
Jurtschitsch Sonnhof. Læs mere om producenten
Om produktet
I hver årgang siden 2007 eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Langenlois. Læs mere om distriktet
Producent
Jurtschitsch Sonnhof. Læs mere om producenten
Mere om produktet
I hver årgang siden 2007 eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en ny idé, en ny filosofi – og er spændte på resultatet. Vinene i serien ”Discoveries from Langenlois”, som fx ”Mon Blanc” hører til, er således unikum-vine, som giver det fulde udtryk af bestemte kombinationer, hvor terroir, druekarakter og vinificeringstype spiller en stor rolle.
”Mon Blanc” laves på økologiskdyrkede Riesling, Grüner Veltliner, Weissburgunder, Gelber Muskateller og Donauriesling druer, der kommer fra højtbeliggende (op til 400 m.o.h.) vinmarker i Langenlois. Undergrunden består af gnejs, glimmer og skifer, blandet med muld i overfladen. Dette tvinger rødderne til at hente deres næring dybt nede i jorden, og det giver vine med meget stor kompleksitet, koncentration og en mineralitet, som er ganske særpræget. Mens vinmarkerne, hvor vinen gror, nærmest bages i solen med ekstreme varmegrader, er vinstokkene samtidig udsat for kolde vinde fra de barske nabobjerge i Waldviertel. Denne vekslen mellem varme og kulde er med til at fremme eksotiske aromaer i vinene.
Druerne bliver håndplukket på de forskellige parceller og sammenstukket. Efter en skånsom afstilkning bliver de hele druer gæret med deres naturlige gærceller i store træfade. Derefter lader man vinen løbe naturligt fra, og overfører den i små neutrale fade, hvor den modner i 6 måneder. Vinen er hverken klareret eller filtreret, hvorfor den godt kan virke en smule sløret i flasken.
”Mon Blanc” er en ganske kompleks, men samtidig meget harmonisk og charmerende vin. Den har Grüner Veltliner og Weissburgunders klassiske tørhed og bid, men også Muskateller og Rieslings spændende eksotiske nuancer (abrikos, mynte, eukalyptus). Tanninen og strukturen vil uden tvivl give vinen en god udvikling i flasken, men hvorfor vente? Vinen er utrolig spændende nu! Server den som aperitif, til asiatiskprægede skaldyrs- eller fiskeretter. Prøv den også til fjerkræ.