MEREDITH PINOT NOIR SV Merry Edwards Winery California

Producent

Merry Edwards Winery. Læs mere om producenten

Om produktet

De ca. 8 ha. vinmarker omkring selve Meredith Estate nær Sebastopol i Russian River Valley blev i mange år dyrket miljøvenligt efter principperne i ”Certified California Sustainable”. Men i 2019 gik man over til en ren økologisk dyrkning af druerne.... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Rødvin

Kolli 12

Årgang 2021

Størrelser 75,00

Alkohol % 14,40

Nr 05508212135

Druer 100% Pinot Noir

Lagring 9-10 mdr. på franske træfade (55% nye)

Producent

Merry Edwards Winery. Læs mere om producenten

Mere om produktet

De ca. 8 ha. vinmarker omkring selve Meredith Estate nær Sebastopol i Russian River Valley blev i mange år dyrket miljøvenligt efter principperne i ”Certified California Sustainable”. Men i 2019 gik man over til en ren økologisk dyrkning af druerne. Parcellerne ligger på syd- og sydvestvendte skråninger med en hældning på 8-12%, og en klassisk undergrund af Goldridge Sandy Loam (sand, sandsten og ler). Vinstokkene blev plantet i 1998. De bedste Pinot Noir-kloner blev anvendt: Dijon 115, 667 og 777 samt UCD 37 (the Merry Edwards Selection). I dag betragtes Pinot Noir Meredith Estates som flagskibet fra Merry Edwards. Alt under dyrkningen og vinificeringen bliver gjort for at skabe det bedste resultat.

Druerne er håndplukket og selekteret både under høsten og på et sorteringsbord efter ankomsten til kælderen. Efter en afstilkning foregår gæringen køligt i hele bær med druernes egne gærceller. Efter presning og en malolaktisk gæring modnes vinen i 9-10 måneder på franske træfade, hvoraf de 55% er nye.

Duften afslører meget indbydende og samtidig komplekse nuancer af roser, pæoner, kirsebær og blommer samt ristede nødder og cedertræ. Smagen er meget indtagende, med lækre, velouragtige toner af mørke kirsebær, bitter chokolade og en smule skovbund. Eftersmagen er utrolig lang, kompleks og harmonisk. Blandt eliten af Pinot Noir fra Russian River Valley.

×