LATE BOTTLED VINTAGE PORT, BOTTLE MATURED Ramos-Pinto

Distrikt

Douro. Læs mere om distriktet

Producent

Ramos-Pinto. Læs mere om producenten

Om produktet

En Late Bottled Vintage er en "single vintage" port, som lagrer 4-6 år på fade, modsat en Vintage Port, som kun ligger to år på fad, før aftapning. Som følge af denne lange periode, hvor den har været i kontakt... Læs mere

Specifikationer

GruppePortvin

Kolli6

LandPortugal

Årgang1995

Størrelser75,00

Alkohol% 19,50

Nr06640019535

EAN Nr5601332004923

Druer25% Tinta Barroca 5% Tinta da Barca 10% Touriga Franca / Francesa 60% Touriga Nacional

Lagring48 mdr. på træfade før aftapning

Næringsindhold & ingredienslisteLæs mere her

RespektJa

Distrikt

Douro. Læs mere om distriktet

Producent

Ramos-Pinto. Læs mere om producenten

Mere om produktet

En Late Bottled Vintage er en “single vintage” port, som lagrer 4-6 år på fade, modsat en Vintage Port, som kun ligger to år på fad, før aftapning. Som følge af denne lange periode, hvor den har været i kontakt med træ, udvikler LBV-port dybe aromaer af moden frugt. Under de ca. 25 år på flaske, har denne “Bottle Matured” – i lighed med en Vintage – udviklet en ganske særlig kompleksitet og harmoni, som portvinsentusiaster sætter særlig pris på. Samtidigt udvikler den bundfald, hvorfor vinen bør dekanteres inden servering.

1995 var en årgang, hvor kvantitet og kvalitet gik op i en højere enhed i Douro. En meget varm sommer sikrede en god, stabil modning af druerne, samtidigt med, at de ældre vinstokke hentede friskhed og bid i de dybe vandreserver. En kølig periode efter høsten i september gav desuden perfekte forhold til gæringen. Både Vintage- og LBV-portvine 1995 betragtes blandt de bedste årgange.

LBV 1995 er lavet på 60% Touriga Nacional, 25% Tinta Barroca, 10% Touriga Francesa og 5% Tinta da Barca fra ældre vinstokke på Quinta de Ervamoira og Quinta do Bom Retiro. Efter endt gæring og tilsætning af brændevinen er vinene modnet i 4 år i Ramos Pintos kælder, primært på træfade à 15.000 l. Efter det endelige blend er LBV’en aftappet uden kuldebehandling eller filtrering – dette for at bevare den sarte frugt. Vinen er derefter modnet på flaske indtil afskibning i 2024.

LBV 1995 Bottle Matured har en flot rubinrød farve med et let tagstens rødbrunt skær. Duften er åben, blød og silkeagtig først, men udvikler hurtigt kraftigere, frugtagtige og sprøde nuancer af modne ribs, kirsebær og blommer. Smagen er flot struktureret, med en afrundet tannin og dybe toner af modne bær, krydderier, mørk chokolade og en smule lakrids. Selv efter 25 år på flaske, fornemmer man endnu et stort modningspotentiale i denne LBV 1995. En klassisk portvin med dybde, karakter og harmoni. Vinen passer til vildt eller lam, og er perfekt til ostesoufflé, fåreost, blåskimmeloste og desserter med chokolade.

×