I CIPRESSI DEL CASATO BRUNELLO DI MONTALCINO - Vinforsyning

I CIPRESSI DEL CASATO BRUNELLO DI MONTALCINO

Gruppe: Rødvin

Land: Italien

Årgang: 2011

Størrelse: 75,00

Druer: 100% Sangiovese Grosso

Lagring: 4 år, heraf min. 2 år på store træfade (50-80 hl.) og 4 mdr.

Alkohol: 14,00

Nr: 06004711135

EAN Nr: 8052742590044

Distrikt

Montalcino. Læs mere om distriktet

Producent

Caparzo. Læs mere om producenten

Om produktet

Caparzos nye vinserie Cipressi del Casato henter sit navn fra de flotte cypres træer, der bl.a. vokser langs alléen op til ejendommens ældste bygning. Det var kældermesteren Massimo Bracalente, som i 2009 begyndte at lave nogle særlige blandinger fra Caparzos 3 ejendomme, og som viste hvert steds typicitet: En Brunello di Montalcino DOCG, en Rosso di Montalcino DOC, en Chianti Classico DOCG, en Morellino di Scansano DOCG og en Vermentino di Toscana IGT. Brunello Cipressi del Casato er sammensat af vine lavet på Sangiovese Grosso, som kommer fra udvalgte parceller på Caparzos forskellige vingårde i Montalcino. En håndplukning og en yderligere sortering i kælderen sikrer de bedste druer. Gæringen foregår i tanke med hyppige omrøringer og efterfølges af en spontan malolaktisk gæring. Vinen modnes i 4 år, heraf min. 2 år på store træfade (50-80 hl.) af eg fra Slavonien og Frankrig. Slutteligt modner vinen i min. 4 måneder på flaske.Cipressi del Casato har en dyb, rubinrød farve, og vil med alderen langsomt få en klassisk rødbrun kant på glasset. Typiske tørre nuancer af peber, lakrids og kirsebær i duften, med en flot, afrundet og moden stil i smagen, med toner af svesker og marcipan. Den slutter med god dybde og koncentration, hvilket gør den til en oplagt madvin. Prøv den fx til fuglevildt og lam, men også til hvid- eller rødskimmeloste. Den har helt klart potentiale til en 8-15 års modning. Vinen må gerne åbnes ½-1 time inden servering.

×