GV AUSLESE RIED SPIEGEL ØKO Jurtschitsch Sonnhof
Distrikt
Kamptal DAC. Læs mere om distriktet
Producent
Jurtschitsch Sonnhof. Læs mere om producenten
Om produktet
Jurtschitschs mest koncentrerede og komplekse Grüner Veltliner kommer fra den sydvendte, økologisk vinmark Ried Spiegel med en jordbund af ca. 80 cm. muld på dybe, næringsrige lag af løss, hvilket giver vinstokkene mulighed for at slå dybe rødder og klar... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Kamptal DAC. Læs mere om distriktet
Producent
Jurtschitsch Sonnhof. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Jurtschitschs mest koncentrerede og komplekse Grüner Veltliner kommer fra den sydvendte, økologisk vinmark Ried Spiegel med en jordbund af ca. 80 cm. muld på dybe, næringsrige lag af løss, hvilket giver vinstokkene mulighed for at slå dybe rødder og klar fx lange tørkeperioder. Druerne får derfor en usædvanlig koncentration og en kompleksitet med stor karakter af den lokale terroir. Under særlige vejrforhold stiger fugten fra Kamptal-dalen til det højtbeliggende plateau, hvor Ried Spiegel ligger, og giver perfekte forhold til udvikling af den ædle råddenskab (botrytis) på druerne.
Auslese Grüner Veltliner er lavet på et udvalg af druer, som høstes fra slutningen af oktober til midt i november. Nogle druer er ”normalt modne”, med friskhed og god syre, mens andre er angrebet af botrytis, som bringer sødme og den særlige, ædle svampe-karakter. Druerne transporteres til kælderen i små kasser, for ikke at blive mast undervejs. Her bliver de skånsomt presset med en luftpresse og derefter gæret langsomt i rustfrie ståltanke under lav temperatur og med druernes egen gærkultur – dette for at bibeholde de aromatiske nuancer. Vinen modnes i nogle måneder på ståltanke og aftappes efter en naturlig bundfældning.
Vinen har en flot, blank, lysgylden farve. I duften finder man både de friske, delikate toner af lindeblomst, grønne blade og kiwi og aromaer af honning og tropiske frugter. En meget kompleks Auslese-vin i smagen, som har god frugtsødme (125 g./l. restsukker) men også masser af friskhed og et godt modningspotentiale! Server den som aperitif (fx med saltede mandler), til frugttærter eller sorbet, desserter med vanilje, souffléer… Prøv den også til en moden blåskimmelost.