GIVRY BLANC Domaine François Lumpp

Distrikt

Givry. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Francois Lumpp. Læs mere om producenten

Om produktet

Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Lumpp en nærmest katastrofal årgang i 2021. Det hele startede med en ekstrem varm vinter i begyndelse af året, som medvirkede til en tidlig vækst og skydning på vinstokkene. Varmen blev... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 12

Land Frankrig

Årgang 2021

Størrelser 75,00

Alkohol % 13,00

Nr 03604722135

EAN Nr 5711656012365

Druer 100% Chardonnay

Lagring 12 mdr. på træfade (30% nye).

Distrikt

Givry. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Francois Lumpp. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Lumpp en nærmest katastrofal årgang i 2021. Det hele startede med en ekstrem varm vinter i begyndelse af året, som medvirkede til en tidlig vækst og skydning på vinstokkene. Varmen blev afløst af hård frost (-6 til -9 grader den 7., 8. og 9. april), hvor en stor del af de spæde grene og skud døde. Senere kunne man konstatere en reduktion på ca. 50-88% af druerne i forhold til det normale. For at begrænse de umiddelbare skader på vinstokkene, og forhindre mere alvorligere skader senere på fx unge vinstokke, var vinproducenterne nødt til at mobilisere al deres kunnen.

Hos François Lumpp besluttede man således ikke at producere en række af de vine, som normalt kommer fra ”lieu-dit” eller 1. Cru vinmarker. I stedet indgik druerne i blandinger, som fx denne Givry Blanc 2021, der således er sammensat af Chardonnay-druer fra vinmarkerne ” Clos des Vignes Rondes”, ” Teppe de Chenèves”, 1. Cru ” Petite Marole” og 1. Cru ” Crausot”.

Druerne blev som sædvanligt høstet manuelt i små beholdere med en skrap selektering. De fik en naturlig og langsom gæring (med deres egne gærceller) i nøje udvalgte træfade (30% nye og resten 1 år og 2 år gamle), efterfulgt af en ganske let presning uden filtrering. Modningen foregik på samme fade i 12 måneder.

Selv om årgangen gav store udfordringer, er denne ”sammensatte” Givry Blanc 2021 fra François Lumpp en fremragende, kompleks og usædvanlig harmonisk vin. Allerede i duften fornemmer man både charme og koncentration, med sarte nuancer af hvidtjørneblomster, citrusfrugter, hvide ferskner, mandler og en smule mineralitet. Vinen eksploderer nærmest i munden, med en lækker sprødhed, struktur og fylde/fedme samt forførende nuancer af grønne og gule, eksotiske frugter. Den slutter meget harmonisk. En ægte Chardonnay i François Lumpp-stil! Perfekt til skaldyr og fisk samt lyst kød.

×