GEVREY-CHAMBERTIN 1. CRU Clos St-Jacques, Armand Rousseau
Distrikt
Gevrey Chambertin. Læs mere om distriktet
Producent
Armand Rousseau. Læs mere om producenten
Om produktet
Vinmarken Clos Saint-Jacques har fået sit navn efter rester af en statue af Apostlen Jakob, som man fandt på stedet, og som bragte minder om de mange pilgrimme, der i årenes løb kom forbi Bourgogne, på vej til Santiago de... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Gevrey Chambertin. Læs mere om distriktet
Producent
Armand Rousseau. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Vinmarken Clos Saint-Jacques har fået sit navn efter rester af en statue af Apostlen Jakob, som man fandt på stedet, og som bragte minder om de mange pilgrimme, der i årenes løb kom forbi Bourgogne, på vej til Santiago de Compostela. På marken står et lille kapel, som netop er bygget til ære for Skt. Jakob. Clos Saint-Jacques betragtes af mange som Grand Cru, selv om den blev forbigået, da man officielt lavede AOC’en Grand Cru midt i 1930’erne. Forbigået er ikke det rette ord, idet Greven de Moucheron, som var eneejer af marken indtil 1954 og erklæret royalist, nægtede at præsentere sin vinmark til en republikansk kvalitetsopdeling. Det var netop i 1954, at Armand Rousseaus søn, Charles, der i 1945 overtog ansvaret i firmaet, købte de 2,21 ha., som man ejer i dag. Da marken er på i alt 6,70 ha. (med i dag 5 forskellige dyrkere) ejer Domaine Armand Rousseau således 1/3 af den berømte vinmark. Ligesom for vinene fra Clos de Bèze og Chambertin, bruger vinhuset for deres Clos Saint-Jacques 100% nye fade fra Allier skoven i Frankrig, og modningsforløbet varer fra 20 til 22 måneder, med kun to eller tre omstikninger. Aftapning foregår umiddelbart efter sammenstikningen (assemblage) af de forskellige fade, og uden brug af pumper eller filter.Man finder forskellige typer jordbund fra toppen af parcellen til den nederste del, og dette giver en enestående mulighed for at lave den rette sammenstikning. Det er derfor en utrolig harmonisk, kødfuld og mineralsk vin, med masser af komplekse nuancer af bl.a. solbær, skovbær og lakrids. Den har en del tannin, som vil sikre en lang udvikling, men som smelter godt i vinens frugt. Vinen slutter afrundet og delikat allerede i sin ungdom. En kæmpe vin!