FIXIN TERRES BRUNES ROUGE ØKO Domaine Huguenot
Distrikt
Fixin. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Huguenot. Læs mere om producenten
Om produktet
Fixin Rouge ”Terres Brunes” fra Huguenot er lavet af Pinot Noir-druer fra økologiskdyrkede parceller i nabo-vinmarkerne ”Aux Petits Crais” og ”Les Échalais” i den nordlige del af kommunen, og nabo-vinmarkerne ”En Coton” og ”Les Portes-Feuilles” i den sydlige del. Vinstokkene... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Fixin. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Huguenot. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Fixin Rouge ”Terres Brunes” fra Huguenot er lavet af Pinot Noir-druer fra økologiskdyrkede parceller i nabo-vinmarkerne ”Aux Petits Crais” og ”Les Échalais” i den nordlige del af kommunen, og nabo-vinmarkerne ”En Coton” og ”Les Portes-Feuilles” i den sydlige del. Vinstokkene er mellem 45 og 55 år gamle og vokser på en brun undergrund (hvoraf vinens navn ”Brune jord” – Terres Brunes på fransk) af primært ler og silt. Parcellerne ligger alle ved foden af skråningen og vender mod øst og sydøst. Beliggenheden i både den nordlige og den sydlige del af kommunen giver en god stilsammensætning, med såvel aromatiske og frugtige vine som vine i Fixins klassiske og mere strukturerede stil.
Plukningen og transporten af druerne foregår i små kasser, med en yderligere selektering på et sorteringsbord ved ankomsten til kælderen samt en delvis afstikning og en skånsom masning. Efter en kold skindmacerering i gæringskar for at udtrække så meget aroma, farve og smag som muligt, gæres vinen spontant på ståltank. Efter presningen foregår den malolaktiske gæring og modningen i 12-15 måneder (separat vinificering af parcellerne), i træfade af forskellig størrelse og fra forskellige bødkere. Alle fade har dog det til fælles, at de er lavet af hårdt egetræ og er medium brændte. Under hele processen tager man hensyn til månens cyklus, ifølge biodynamiske principper.
Nøgleordene for denne vin er: Elegance og race! Det er en vin, som både i duft og smag giver meget fra sig med modne nuancer af kølige, røde kirsebær, vilde hindbær og krydderier samt en friskhed og sprødhed, som gør den meget harmonisk. Opfattelsen af, at Fixin-vine er tunge og lidt aggressive bliver virkeligt gjort til skamme her. En Fixin i særklasse! Server den til svinekød, fuglevildt, oksekød og lam. Prøv den også til and eller til oste som fx Epoisse eller Comté. Serveringstemperatur: 13-15°C.