CUVEE ABYSS ROSE BRUT ZERO ØKO Champagne Leclerc Briant, Epernay
Distrikt
Champagne. Læs mere om distriktet
Producent
Leclerc Briant. Læs mere om producenten
Om produktet
I 2012, som var en fremragende årgang for Champagne, besluttede man hos Leclerc-Briant at indlede et eksperiment, som man længe havde haft gode tanker om: At modne champagne på bunden af havet! ”For ca. 2 mio. år siden var Champagne-området... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Champagne. Læs mere om distriktet
Producent
Leclerc Briant. Læs mere om producenten
Mere om produktet
I 2012, som var en fremragende årgang for Champagne, besluttede man hos Leclerc-Briant at indlede et eksperiment, som man længe havde haft gode tanker om: At modne champagne på bunden af havet! ”For ca. 2 mio. år siden var Champagne-området dækket af hav. Jordbunden, som vi dyrker vin på i dag, består af aflejringer fra havet, og vi tror på, at vores biodynamiskproducerede vine på én eller anden måde påvirkes af energien i jorden fra dengang. Det kunne være sjovt at se, hvordan vinene ville interagere med det levende havvands enorme energi og resonans” fortæller Leclerc-Briant.
Man allierede sig med firmaet Amphoris, som råder over 1 ha. af Atlanterhavets bund, ud for øen Ouessant, vest for Bretagnes kyst. For Abyss Rosé i årgang 2018 valgte Leclerc-Briant at sammensatte 85% Chardonnay-druer fra Bisseuil, og 15% Pinot Noir fra Avenay-Val-d’Or – begge varianter dyrket på jordbunde med et højt indhold af kridt, tilsvarende havbunden ved Ouessant-øen. Vinen blev aftappet i juni 2019 og degorgeret i juli 2021. I september samme år blev flaskerne sænket ned på havbunden på 60 meters dybde, hvor trykket er det samme som i en flaske champagne (6 bar). Abyss Rosé blev hævet op på land i juli 2022, efter at flaskerne havde været i kontakt med energien fra havbund, vandbevægelser, skaldyr, mikroorganismer mm. i 10 måneder – i bedste biodynamiske ånd.
Cuvée Abyss Rosé har en flot pink farve med et skær af mørkt rav. I glasset byder vinen på vedvarende bølger af små, fine, livlige bobler. Duften er utrolig delikat, med sarte toner af vilde blomster (bl.a. violer), citrusfrugter, vilde skovbær og friske mandler. Smagen er let og præcis først, og udvikler en flot fedme og en let, eksotisk stil. Den slutter med god harmoni mellem frugt, struktur og de let saltede toner.
Perfekt til festlige lejligheder eller til mad, især sammen med skaldyr (fx kammuslinger eller østers) eller fisk (gerne grillet), men også fx asiatiskinspirerede retter med and, kylling eller kalv.