COLLECTION 242 BRUT GIFTBOX Champagne Louis Roederer

Distrikt

Champagne. Læs mere om distriktet

Producent

Louis Roederer Champagne. Læs mere om producenten

Om produktet

Champagne Louis Roederer har fra sommeren 2021 besluttet at lade en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, erstatte med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund er ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, således at... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Champagne

Kolli 6

Land Frankrig

Størrelser 75,00

Alkohol % 12,00

Nr 09209920035

EAN Nr 3114080410059

Druer 42% Chardonnay 22% Pinot Meunier 36% Pinot Noir

Lagring 2. gæring på flaske: 3 år.

Respekt Ja

Scoreplads

Decanter 100 skala97
James Suckling94
Robert Parker Green Emblem
Wine & Spirits Top 100 Wineries 2022

Distrikt

Champagne. Læs mere om distriktet

Producent

Louis Roederer Champagne. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Champagne Louis Roederer har fra sommeren 2021 besluttet at lade en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, erstatte med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund er ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, således at Louis Roederer yderligere cementerer sin status som leverandør af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. Den 2. udgave af ”Collection” hedder retteligt ”Collection 242” og refererer til, at den primært er baseret på årgang 2017, hvilket er den 242. årgang hos Louis Roederer. De følgende udgaver af ”Collection” vil naturligvis også blive tilføjet et tal, som udledes på samme måde.

Andelen af ”Reserve Wines” (ældre årgange af fadlagrede vine) som Roederer anvender, er steget fra 6% i ”Brut Premier” til 10-12% i ”Collection”. For ”Collection 242” er det 12% fordelt på årgangene 2009, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016. Andelen af ”Perpetual Reserve Wines” (ældre årgange lagret på tank) er også øget betragteligt og udgør 34% i ”Collection 242” – fordelt på årgangene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Det er primært denne opgradering i anvendelsen af ældre årgange, der sikrer ”Collection” en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilfører endnu mere fylde, kompleksitet og karakter. ”Collection” gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og “dosagen” – den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør ca. 8 g. pr. liter.

”Collection 242” er sammensat af 42% Chardonnay, 36% Pinot Noir og 22% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

×