Østjysk Vinforsyning er nomineret til Årets SMV 2025, hvor Esben er i finalen i kategorien Årets ESG Frontrunner!
Se finalevideoen og stem på Esben her: Finalister – Årets SMV | Hylder ildsjælene bag resultaterne

Afstemningen er åben fra 23. april – 8. maj 2025

x

COLLECTION 241 BRUT DELUXE GIFTBOX Champagne Louis Roederer

Distrikt

Champagne. Læs mere om distriktet

Producent

Louis Roederer Champagne. Læs mere om producenten

Om produktet

Champagne Louis Roederer har fra sommeren 2021 besluttet at lade en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, erstatte med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund er ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, således at... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Champagne

Kolli 1

Land Frankrig

Størrelser 600,00

Alkohol % 12,00

Nr 09209520065

EAN Nr 3114080420010

Druer 40% Chardonnay 18% Pinot Meunier 42% Pinot Noir

Lagring 2. gæring på flaske: 3 år.

Respekt Ja

Distrikt

Champagne. Læs mere om distriktet

Producent

Louis Roederer Champagne. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Champagne Louis Roederer har fra sommeren 2021 besluttet at lade en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, erstatte med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund er ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, således at Louis Roederer yderligere cementerer sin status som leverandør af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. Den første udgave af ”Collection” hedder retteligt ”Collection 241” og refererer til, at den primært (56%) er baseret på årgang 2016, hvilket er den 241. årgang hos Louis Roederer. De følgende udgaver af ”Collection” vil naturligvis også blive tilføjet et tal, som udledes på samme måde.

Andelen af ”Reserve Wines” (ældre årgange af fadlagrede vine) som Roederer anvender, er steget fra 6% i ”Brut Premier” til 10-12% i ”Collection”. For ”Collection 241” er det 10% fordelt på årgangene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. Andelen af ”Perpetual Reserve Wines” (ældre årgange lagret på tank) er også øget betragteligt og udgør 34% i ”Collection 242” – fordelt på årgangene 2012, 2013, 2014 og 2015. Det er primært denne opgradering i anvendelsen af ældre årgange, der sikrer ”Collection” en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilfører endnu mere fylde, kompleksitet og karakter. ”Collection” gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og “dosagen” – den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør ca. 8 g. pr. liter.

”Collection 241” (Magnum) er sammensat af 40% Chardonnay, 42% Pinot Noir og 18% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den høj andel Pinot Noir i ”Collection 241” skyldes, at man i 2016 opnåede Pinot Noir i Montagne de Reims med intense aromaer af modne, sprøde, vilde bær, kombineret med nuancer af ristede nødder. Her finder man også Chardonnays klassiske toner af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Man finder også lækre, saltede og en smule mineralske nuancer i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk, ren og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

×