CHASSAGNE MONTRACHET 1. CRU MORGEOTS ROUGE Domaine Philippe Bouzereau
Distrikt
Chassagne Montrachet. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Om produktet
Domaine Philippe Bouzereau ejer en lille parcel, ”Les Brussonnes”, i 1. Cru-vinmarken Les Morgeots, som ligger i den sydlige del af distriktet Chassagne-Montrachet. Parcellens dybe mergel- og siltholdige undergrund egner sig perfekt til produktion af rødvine, og forklarer, at den... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Chassagne Montrachet. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Domaine Philippe Bouzereau ejer en lille parcel, ”Les Brussonnes”, i 1. Cru-vinmarken Les Morgeots, som ligger i den sydlige del af distriktet Chassagne-Montrachet. Parcellens dybe mergel- og siltholdige undergrund egner sig perfekt til produktion af rødvine, og forklarer, at den i 1970’erne blev beplantet med Pinot Noir. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender ingen ukrudtsmidler. Siden 2015 har Philippe Bouzereau dyrket sine marker efter økologiske principper, og fra og med årgang 2022 er Chassagne-Montrachet 1. Cru Morgeot Rouge økologisk certificeret.
Efter en klassisk afstilkning og en skånsom masning, gennemgår druerne en kølig (12° C.) skindmaceration i 12 dage på temperaturregulerede kar, inden man højner temperaturen og tillader en spontan gæring med druernes egen gær. Man foretager løbende sænkning af masken og omrøringer i mosten i de 25 dage, som gæringen varer. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 18 måneder på to franske træfade, den ene på 228 l. og den anden på 310 l. Inden aftapning bliver vinen let klaret og ganske let filtreret for at bevare frugten og finessen.
Vinen har et flot, blank rubinrød farve. Duften er frugtig og intens, med nuancer af mørke kirsebær, solbær og blåbær samt milde krydderier. Smagen er sprød og frugtig hele vejen igennem, med god balance mellem frugtighed, struktur, kraft og velour. Opholdet på træfad fornemmes en smule sidst i munden. Det er frugtkarakteren og finessen, som vinder. Server den til både lette og kraftige kødretter (fuglevildt, kalv, kalv eller lam), eller til oste.