COTEAUX BOURGUIGNONS CHARDONNAY ØKO Domaine Philippe Bouzereau
Distrikt
Côteaux Bourguignons. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Om produktet
Chardonnay Côteaux Bourguignons fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra en parcel på 0,66 ha. i vinmarken La Corvée i Meursault-kommune. Den ret berømte vinmark (som også kaldes Clos de la Corvée de Cîteaux) ligger nærmest som nabo til... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Côteaux Bourguignons. Læs mere om distriktet
Producent
Domaine Bouzereau. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Chardonnay Côteaux Bourguignons fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra en parcel på 0,66 ha. i vinmarken La Corvée i Meursault-kommune. Den ret berømte vinmark (som også kaldes Clos de la Corvée de Cîteaux) ligger nærmest som nabo til Domaine Bouzereau og Château de Cîteaux. Den var oprindeligt en af de første vinmarker, som blev foræret til munkene på slottet, som efter traditionen afgrænsede vinmarken med en mur. Jordbunden her består af dybe aflejringer, som giver god dræning med vandreserver i dybden, og marken skråner svagt mod syd. Familien Bouzereau plantede de aktuelle vinstokke i 1984, og dyrker dem efter certificerede økologiske principper.
Høsten foregår i små kasser à 25 kg., og druerne presses straks efter ankomsten til kælderen. Efter en naturlig bundfældning bliver mosten gæret på træfade, med druernes egne gærceller og uden tilsætning af svovl. Man foretager løbende omrøring, og vinen gennemgår derefter en malolaktisk gæring. Vinen modnes ”sur lie” (med bundfald) i 12 måneder på brugte fade à 228 og 300 l., og derefter i yderligere 5 måneder på ståltank. Inden aftapning bliver vinen let klaret, men ikke filtreret, for at bevare den optimale frugt og finesse. En luksusbehandling, som forklarer denne ”Côteaux Bourguignons” særlige klasse.
Vinen har en flot, lysgylden farve, og duften er meget aromatisk med komplekse nuancer af friske mandler, hasselnødder, vilde blomster, ferskner og friskkværnet smør. I smagen har vinen en god fedme og lækre nuancer af modne citrusfrugter, mirabeller og passionsfrugter. Man fornemmer en god mineralitet, og som altid for hvidvinene fra Philippe Bouzereau, er det friskheden og præcisionen, der vinder til sidst. Vinen egner sig fint til fx forretter med skaldyr, grøntsager og salater samt klassiske fiske- og skaldyrsretter. Brug den også til fjerkræ eller kalv i lyse saucer.