CHARDONNAY CAP AU SUD Francois Carillon
Distrikt
Vin de France. Læs mere om distriktet
Producent
Francois Carillon. Læs mere om producenten
Om produktet
Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Carillon en nærmest katastrofal årgang i 2021, med en sen forårsfrost, som reducerede produktionen med 50-88% i forhold til det normale. Nogle producenter – som François Carillon – vendte blikket mod... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Vin de France. Læs mere om distriktet
Producent
Francois Carillon. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Carillon en nærmest katastrofal årgang i 2021, med en sen forårsfrost, som reducerede produktionen med 50-88% i forhold til det normale. Nogle producenter – som François Carillon – vendte blikket mod Sydfrankrig (hvoraf navnet ”Cap au Sud” – som betyder ”kurs mod syd”), hentede druer som Chardonnay og Pinot Noir på udvalgte steder, og vinificerede dem i deres kældre. Dette for i det hele taget at kunne tilbyde vine til deres sædvanlige kunder. En spændende fornyelse med vine, som selvfølgelig bliver solgt under Vin de France appellationen. Succesen med 2021-udgaven af denne vin var så overvældende, at man besluttede at fortsætte med ”Cap au Sud” i nye årgange.
François Carillon hentede Chardonnay-druerne til denne vin nord for Nîmes i Sydfrankrig, nær landsbyen Montagnac. Her, ved den nordlige del af Cévennes-bjergene, giver ler- og især kalkholdige skråninger perfekte forhold til dyrkning af hvidvine – i særdeleshed druen Chardonnay. Vinmarkerne er omgivet af buske, spredte skove og vilde urter, som man i området kalder ”guarrigue”. Vinstokkene er plantet i 1990 på bløde skråninger i en højde af 250 m.o.h.
Efter ankomsten til kældrene i Puligny-Montrachet igangsættes en gæring i klassiske Bourgogne-fade (228 l., 20% nye) med en efterfølgende malolaktisk gæring og en modning i 11 måneder på samme type fade. Til sidst bliver vinen sammenstukket i større ståltanke og hviler et par måneder inden aftapning.
Farven er dejlig gylden, og i duften finder man Chardonnays klassiske “smørrede” karakter og meget friske nuancer af vilde blomster, lime, fersken og en smule tropiske frugter. Dens tørhed og struktur i eftersmagen matcher fint de let eksotiske toner, vinen byder på, og gør den meget harmonisk og intens. En yderst spændende sydfransk Chardonnay med Carillons uforlignelige klasse.
Vinen vil egne sig til alle fiske- eller skaldyrsretter (bl.a. suppe) men også til en gryderet med fjerkræ i hvid sauce. Serveres afkølet men ikke iskold.