CHABLIS LES BOUGUEROTS Grand Cru, Domaine Laroche - Vinforsyning

CHABLIS LES BOUGUEROTS Grand Cru, Domaine Laroche

Gruppe: Hvidvin

Land: Frankrig

Årgang: 2018

Størrelse: 75,00

Druer: 100% Chardonnay

Lagring: 5 mdr. på træfade + 7 mdr. på ståltanke.

Alkohol: 12,50

Respekt: Ja

Vegansk: Ja

Nr: 03415721835

EAN Nr: 3292060123660

Distrikt

Chablis. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Laroche, Chablis. Læs mere om producenten

Om produktet

”Les Bouguerots” (eller Côte Bouguerots) udgør egentligt den nederste del af Grand Cru-vinmarken ”Les Bougros” mod åen Sereins, og betragtes i dag som et sub-climat af Bougros (som udgør i alt 15,85 ha.). Den sydligste del af skråningen tættest på åen er mere stejl (30%) og nyder en fantastisk eksponering mod solen. Desuden består undergrunden på Côte Bouguerots af ren aflejringskalk øverst og et lag ler i dybden, som danner naturlige vandreserver til de tørre perioder. Chardonnay-druerne herfra giver derfor vine med en fantastisk balance mellem stor frugtaroma, struktur og finesse.

Domaine Laroche ejer kun en lille parcel på 0,31 ha. i Les Bouguerots, og produktionen er derfor yderst begrænset. Man brugte i øvrigt stiklinger fra nogle af de ældste vinstokke på ejendommen til podning ved genbeplantningen efter købet af parcellen. Høsten foregår manuelt, og druerne transporteres i små kasser til kælderen, hvor man foretager en yderligere sortering af klaserne. De hele klaser presses skånsomt, og mosten får derefter en naturlig dekantering i 12-14 timer, inden vinen overføres til træfade, hvor gæringen foregår i 2-3 uger. Efter en malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 5 måneder i de samme træfade, og derefter i 7 måneder (sur lie) på ståltanke. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og en ganske let filtrering.

Her er nøgleordene fylde, kompleksitet og charme. Duften er meget intens og luftig med en meget blomster- og frugtrig karakter, som er ret klassisk for netop Grand Cru ”Les Bouguerots”. I smagen er vinen intens og delikat, en smule mere afrundet og charmerende end Grand Cru ”Les Clos” fra samme producent. Den slutter med en dejlig mineralitet og et godt bid, og bliver ved med at charmere længe. Serveres til skaldyr eller fisk (fx røget laks), men også til fx kalv i lyse, cremede saucer.

Scoreplads

En kort forklarende tekst om hvad nedenstående logoer betyder for denne vin.

Tim Atkins94
×