CARIGNAN BLANC, RARE Vin de France, Olivier Coste

Distrikt

Vin de France. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Montrose. Læs mere om producenten

Om produktet

”Olivier Coste” er en ny vinserie fra Domaine Montrose, lavet af sønnen, som er næste generation i en række af vinmagere, der går helt tilbage til 1701. Olivier bliver allerede i dag betragtet som en af de mest lovende kældermestre... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Hvidvin

Kolli 6

Land Frankrig

Årgang 2018

Størrelser 75,00

Alkohol % 13,50

Nr 02520621835

EAN Nr 3560682700027

Druer 100% Carignan Blanc

Lagring Ståltanke

Skruelåg Ja

Distrikt

Vin de France. Læs mere om distriktet

Producent

Domaine Montrose. Læs mere om producenten

Mere om produktet

”Olivier Coste” er en ny vinserie fra Domaine Montrose, lavet af sønnen, som er næste generation i en række af vinmagere, der går helt tilbage til 1701. Olivier bliver allerede i dag betragtet som en af de mest lovende kældermestre i Languedoc og er bl.a. primus motor for den udvikling, som er sat i gang på hele ejendommen mod en mere bæredygtig produktion.

Carignan Blanc, en afart af Carignan Noir, var ret udbredt før i tiden i Languedoc, og blev brugt til enten at give vine lavet på Carignan Noir lidt mere friskhed, eller til at indgå i blandinger med andre hvidvinsdruer. Der er i dag kun ca. 250 ha. beplantet med Carignan Blanc i området, men druen har fået en lille renæssance i forbindelse med interessen for oprindelige, lokale druesorter. Desuden har en ny generation af vinproducenter genopdaget den og fundet ud af, at den også giver fremragende resultater alene – ikke mindst hvis man reducerer udbyttet i vinmarkerne. Olivier Coste er en af dem, og på Domaine Montrose er man heldig at have en lille parcel nær havet, som er plantet med 70 år gamle Carignan Blanc-vinstokke. Da de lokale appellationer ikke tillader 100% af denne druesort i blandingen, sælger Olivier Coste sin Carignan Blanc under betegnelsen Vin de France.

Carignan Blanc Rare er en utrolig spændende hvidvin, udelukkende vinificeret på ståltanke. Duften er ren og sprød, med friske nuancer af citrusfrugter (lime, grape) og en smule eksotiske toner af hvide blomster, urter og hvide ferskner. Smagen er tør, mineralsk og liflig med en god kombination mellem de eksotiske og de tørre noter. Den slutter meget ren og appetitvækkende. Perfekt som aperitif og som ledsager til skaldyrs- eller fiskeretter.

×