BRUNELLO DI MONTALCINO PODERNOVI DOCG, San Polo, Toscana - Vinforsyning

BRUNELLO DI MONTALCINO PODERNOVI DOCG, San Polo, Toscana

Gruppe: Rødvin

Land: Italien

Årgang: 2016

Størrelse: 75,00

Druer: 100% Sangiovese

Lagring: 30 mdr. på træfade (40 hl.) + 6 mdr. på flaske.

Alkohol: 14,50

Respekt: Ja

Nr: 06077311635

EAN Nr: 8021903291366

Distrikt

Montalcino. Læs mere om distriktet

Producent

San Polo. Læs mere om producenten

Om produktet

Vinen laves på 100% Sangiovese fra på den økologiskdyrkede vinmark Podernovi (3 ha., beplantet i 1990), med en hovedsagelig kalk og mergelholdig jordbund, og en tæt beplantning på 4.000 vinstokke/ha. Hver vinstok producerer således kun få klaser (34 hl./ha.), men til gengæld utroligt koncentrerede druer, som giver en sjælden kompleksitet. Vinmarken vender mod sydøst og får en perfekt eksponering mod solen, samtidig med, at dens højde, 450 m.o.h., giver kølige temperaturer om natten, hvilket tilfører vinen aroma og delikathed.

Høsten foregår manuelt med en selektering af de bedste klaser, som transporteres til kælderen i små kasser af 17 kg., for at undgå masning og oxydering. Ved ankomsten til kælderen bliver druerne yderligere selekteret på et sorteringsbord og derefter afstilket. Efter en skånsom masning bliver druerne gæret på koniske træfade af slavonsk eg (25 hl.), med druernes naturlige gærceller. Efter presning bliver vinen overført på fade af 20 hl., hvor en spontan malolaktisk gæring finder sted. Derefter modnes vinen i 30 mdr. på træfade af 40 hl. Efter aftapning modner vinen yderligere i 6 mdr. på flaske.

I 2016 gav en mild vinter og et varmt forår stabil vækst, med en regnperiode, som sikrede gode vandreserver i dybden, men forstyrrede en smule blomstringen. De gode vandreserver sikrede en perfekt modning i løbet af de ekstrem varme juli-, august- og september-måneder, samtidig med at de kølige nætter gav store forskelle i temperatur, og dermed en god balance i druerne mellem sødmekoncentration og syre. Udbyttet var mere begrænset end i 2015, men kvaliteten var fremragende. Brunello di Montalcino Podernovi 2016 har områdets klassiske karakter, med frugtrige nuancer af hindbær, ribs og blommer samt mere flygtige toner af roser, violer og jasminblomst. Smagen er struktureret og velouragtig, med karakter af friskplukkede røde bær, milde krydderier og let eksotiske nuancer til sidst. Eftersmagen er både kødfuld og klingende ren. Server den til fx fuglevildt, råvildt, lam og okse – gerne med svampe, trøfler eller skovbær. Prøv den også til oste som Parmigiano Reggiano eller Pecorino.

Scoreplads

En kort forklarende tekst om hvad nedenstående logoer betyder for denne vin.

WinesCritic-Raffaele Vecchione95
Wine Spectator95
Robert Parkers The Wine Advocate95
×