BOURGOGNE CHARDONNAY André Noblot
Distrikt
Bourgogne AOC. Læs mere om distriktet
Producent
Edouard Delaunay. Læs mere om producenten
Om produktet
For mere end 200 år siden (1822) etablerede familien Noblot bourgognefirmaet André Noblot. Som det indimellem hænder i Bourgogne, bliver firmaer og firmanavne opkøbt af andre bourgognefirmaer med henblik på at udvide porteføljen af vine/varemærker. Således er firmanavnet André Noblot... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Bourgogne AOC. Læs mere om distriktet
Producent
Edouard Delaunay. Læs mere om producenten
Mere om produktet
For mere end 200 år siden (1822) etablerede familien Noblot bourgognefirmaet André Noblot. Som det indimellem hænder i Bourgogne, bliver firmaer og firmanavne opkøbt af andre bourgognefirmaer med henblik på at udvide porteføljen af vine/varemærker. Således er firmanavnet André Noblot i dag ejet af den meget velansete bourgogneproducent, Edouard Delaunay, som med denne vin under navnet André Noblot har ønsket at lancere en Bourgogne Chardonnay, der prismæssigt sigter lavt men kvalitetsmæssigt højt!
Druerne kommer fra to af de fineste ”terroirs” i Bourgogne. Fra det nordligere og køligere Côte de Beaune kommer 10% af druerne, som bidrager med en fornem friskhed og mineralitet i vinen. Fra det sydlige og varmere Macônnais kommer de resterende 90%, som tilfører modne frugtnoter og fylde. Vinen fra Côte de Beaune er modnet i franske egetræsfade i 10 mdr., mens vinen fra Macônnais er modnet i 11 mdr. i rustfrie ståltanke.
Vinen har en flot, lysgylden farve. Duften byder på friske og modne noter af citrusfrugter og hvide ferskner samt et diskret strejf af vanilje fra fadlagringen. I smagen er vinen dejlig fyldig men samtidig med en udtalt friskhed og god mineralitet. Let-eksotiske frugtnoter og indslag af hasselnødder samt et diskret fadpræg er med til at fuldende en vin i flot harmonisk balance. Serveres ved 8-9 °C til fx fiske- og skaldyrsretter, lyst kød samt fyldige, ikke for modne oste.