Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag på torsdag i næste uge holder lukket dagen efter – fredag den 15. maj. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering i næste uge: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 12. maj kl. 12.00 For levering fredag den 15. maj (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 13. maj kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives, så seneste leveringsdato i næste uge er onsdag den 13. maj, da eventuelle leveringsproblemer i forhold til fredag formentlig ikke ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 18. maj er seneste ordrefrist ligeledes onsdag den 13. maj. Vi ønsker en god weekend og en god Kristi Himmelfartsferie.

x

BLANC VI NATURAL, BRISAT (ORANGEVIN) ØKO Vins Petxina

Producent

Vins Petxina. Læs mere om producenten

Om produktet

Orange-vinen ”Vi Brisat” er lavet på druesorten Cartoixà Mari (også kaldet Xarel.Lo Vermell), en lokal variant i Catalonien. Drueskallen er en smule roséfarvet og giver derfor en rosé- eller orange-farve ved skindmacereringen. Begrebet ”Brisat” blev ofte brugt i Catalonien for... Læs mere

Specifikationer

GruppeOrangevin

Kolli6

Årgang2021

Størrelser75,00

Alkohol% 12,00

Nr06311222135

EAN Nr8437004251848

Druer100% Xarel lo

Lagring

ØkologiskJa

Producent

Vins Petxina. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Orange-vinen ”Vi Brisat” er lavet på druesorten Cartoixà Mari (også kaldet Xarel.Lo Vermell), en lokal variant i Catalonien. Drueskallen er en smule roséfarvet og giver derfor en rosé- eller orange-farve ved skindmacereringen. Begrebet ”Brisat” blev ofte brugt i Catalonien for hvidvine lavet efter gammel tradition (gæring med skallerne og ingen filtrering).

Det er vinhuset Moisès Virgili Rovira i La Nou de Gaià, nordøst vor byen Tarragona, som laver og aftapper vinen. Vinhuset er ellers mest kendt for sine Tarragona, Terra Alta og Cava-vine, men har altså lavet denne ”brisat-orange” vin for Oleguer Brunet fra Vins Pextina.

Xarel.Lo Vermel druerne er økologiskdyrket i højtbeliggende små parceller omringet af skove, kun 5 km. fra Middelhavet, som sammen med højden sikrer en god afkøling og derved en lang modning af druerne, hvilket giver aroma, friskhed og god syre til vinen. Orange-vinificeringen foretages uden tilsætning af svovl, med en spontan gæring med skallerne (med druernes egen gær), en presning og en aftapning uden filtrering. Vinen er desuden modnet i 18 måneder på ståltanke og på flaske for at bevare friskheden og druens ”rå” karakter.

Vi Brisat har en lakse/orange farve, og da den hverken er klareret eller filtreret, virker den en smule sløret (det man kalder ”Brisat” i Catalonien). Duften afslører aromaer af vilde blomster, hvide frugter (passionsfrugter, litchi og hvide ferskner) samt citrus. Smagen er frisk og med god sprødhed. Vinen slutter med delikate, letsaltede og mineralske toner. Det er både en kødfuld, frugtig og meget appetitvækkende vin.

Serveres som aperitif, til grønsagsretter, asiatiskprægede skaldyr- fisk- eller fjerkræsretter. Prøv den også til en fyldig grønsagssuppe eller en kraftig oksehalesuppe!

×