BAROLO SERRALUNGA D’ALBA Rivetto
Distrikt
Barolo DOCG. Læs mere om distriktet
Producent
Rivetto. Læs mere om producenten
Om produktet
Nebbiolo-druerne til Rivettos Barolo del Comune di Serralunga d’Alba kommer - som navnet præciserer det - fra Serralunga d’Alba-kommunen i hjertet af DOCG Barolo. Langt hovedparten af druerne hentes på vinhusets egne økologisk dyrkede marker Serra, Manocino og San Bernardo,... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Scoreplads
Distrikt
Barolo DOCG. Læs mere om distriktet
Producent
Rivetto. Læs mere om producenten
Mere om produktet
Nebbiolo-druerne til Rivettos Barolo del Comune di Serralunga d’Alba kommer – som navnet præciserer det – fra Serralunga d’Alba-kommunen i hjertet af DOCG Barolo. Langt hovedparten af druerne hentes på vinhusets egne økologisk dyrkede marker Serra, Manocino og San Bernardo, dog kommer en lille del af druerne fra en lille dyrker, som ligeledes dyrker sine vinmarker økologisk. Parcellerne ligger i en højde af 340-420 m.o.h. og vender mod øst, sydøst og nordøst. På nogle af parcellerne indeholder jordbunden calcium, magnesium og jern – noget som ofte giver vinen en ret mineralsk stil. Denne diversitet giver mulighed for at lave den perfekte blanding i kælderen.
I løbet af ca. 45 dage inden høsten – som foregår ret sent primo oktober – laver man 3 selekteringer af druerne, hvor dårligt udviklede klaser frasorteres. Hver parcel bliver vinificeret separat. Efter en afstilkning og en masning ved ankomsten til kælderen gennemgår druerne en kølig skindmaceration i et par dage, efterfulgt af en spontan gæring (med druernes egen gærkultur) og en malolaktisk gæring. Vinen er derefter modnet i 30-32 måneder på 30 hl. træfade fra Slavonien, Ungarn og Schweiz. Vinen er desuden modnet i min. 8-10 måneder på flaske inden frigivelse.
Den har en flot, blank rubinrød farve med et orange skær. I duften finder man først diskrete nuancer af rosenblade, violer og hyben, men med iltning mere gennemtrængende toner af modne bær og lette krydderier. Smagen er klassisk Barolo med en smule tørhed i starten, men kødfuldhed og velour derefter og komplekse aromaer af halm og skovbund til sidst. En meget intens og koncentreret vin. Server den f.eks. til retter med lam eller vildt, gerne tilberedt som gryderetter eller med tilbehør som tyttebær eller ribs.