BAROLO LEON RISERVA Rivetto

Distrikt

Barolo DOCG. Læs mere om distriktet

Producent

Rivetto. Læs mere om producenten

Om produktet

Nebbiolo-druerne til Rivettos Barolo Leon Riserva kommer fra Serralunga d’Alba-kommunen i hjertet af DOCG Barolo. Langt hovedparten af druerne hentes på vinhusets egne økologisk dyrkede marker Serra, Manocino og San Bernardo, dog kommer en lille del af druerne fra en... Læs mere

Specifikationer

Gruppe Rødvin

Kolli 6

Land Italien

Årgang 2013

Størrelser 75,00

Alkohol % 14,50

Nr 06098811335

EAN Nr 8027275000032

Druer 100% Nebbiolo

Lagring 40 mdr på egetræsfade

Respekt Ja

Scoreplads

Wine Enthusiast95
James Suckling93
Wine Spectator92
Vinum Wine Magazine (EU)17.5

Distrikt

Barolo DOCG. Læs mere om distriktet

Producent

Rivetto. Læs mere om producenten

Mere om produktet

Nebbiolo-druerne til Rivettos Barolo Leon Riserva kommer fra Serralunga d’Alba-kommunen i hjertet af DOCG Barolo. Langt hovedparten af druerne hentes på vinhusets egne økologisk dyrkede marker Serra, Manocino og San Bernardo, dog kommer en lille del af druerne fra en lille dyrker, som ligeledes dyrker sine vinmarker økologisk. Parcellerne ligger i en højde af 340-420 m.o.h. og vender mod øst, sydøst og nordøst. Denne diversitet giver mulighed for at lave den perfekte blanding i kælderen.

I løbet af ca. 45 dage inden høsten laver man 3 selekteringer af druerne, hvor dårligt udviklede klaser frasorteres. Hver parcel bliver vinificeret separat. Efter en afstilkning og en masning ved ankomsten til kælderen, gennemgår druerne en kølig skindmaceration i et par dage, efterfulgt af en spontan gæring (med druernes egen gærkultur), en presning og en malolaktisk gæring. Vinene fra de forskellige parceller er derefter modnet separat på 30 hl. træfade fra Slavonien, Ungarn og Schweiz. Ret hurtigt kan man afsløre de fade som udvikler sig bedst. Barolo Riserva Leon er således sammensat af de bedste vine udvalgt blandt slavonske og ungarske fade, og får derefter i alt 40 måneder på træ. Vinen er desuden modnet i min. 24 måneder på flaske inden frigivelse, da en Barolo Riserva skal have min. 5 års modning.

Vinen har en flot, rubinrød farve med orange toner. Duften er utrolig charmerende og delikat med lækre aromaer af kirsebær, hyben og en smule brombær. I smagen fornemmer man en fantastisk struktur og kødfuldhed, med velour og fede toner, men også med feminine og delikate noter til sidst. Det er en meget harmonisk vin, som nærmest kan kaldes forførende. Klasse! Den kan sagtens gemmes i 15-20 år. Server den fx til retter med and, lam eller vildt eller til gode hvid- eller rødskimmeloste.

×