ALTENI DI BRASSICA, SAUVIGNON Langhe, Angelo Gaja - Vinforsyning

ALTENI DI BRASSICA, SAUVIGNON Langhe, Angelo Gaja

Gruppe: Hvidvin

Land: Italien

Årgang: 2018

Størrelse: 75,00

Druer: 100% Sauvignon Blanc

Lagring: 6-8 mdr. på franske barriques (225 l.)

Alkohol: 13,50

Respekt: Ja

Nr: 06008021835

EAN Nr: 008817181

Distrikt

Langhe. Læs mere om distriktet

Producent

Angelo Gaja. Læs mere om producenten

Om produktet

Alteni di Brassica er lavet på Sauvignon Blanc-druer fra to forskellige vinmarker på i alt ca. 3 ha.: Den første – Alteni di Brassica – er den, der giver navnet til vinen. Den blev beplantet i 1983 og ligger i en højde af 300 m.o.h., ved landsbyen Treiso, syd for Barbaresco. Den har fået sit navn fra den stenmur (alteni), som engang omringede marken samt fra de smukke gule blomster (”brassica”), som pryder marken om foråret. Den anden parcel ligger i et kalkholdigt område nær Serralunga i en højde af ca. 400 m.o.h.

Foråret 2018 startede koldt og regnfuldt, men en varmebølge ramte Piemonte i slutningen af april, med temperaturer omkring 30° C., hvilket medførte tidlig knopskydning. Regnen og kulden kom dog tilbage i maj og juni (1.300 mm. fra marts til juni!), og vinstokkene voksede kun langsomt og krævede stor opmærksomhed fra GAJAs team, pga. meldug- og gråskimmelangreb. Som om det ikke var nok, blev Barbaresco ramt af en haglbyge den 17. juli, hvilket reducerede udbyttet med 30%. August og september var dog solrige og stabile, og gav sene, men gode modningsforhold for de tilbageværende druer. Druerne fra Serralunga, som ikke blev ramt af hagl og som fik optimal modning, var med til at redde årgangen, bl.a. med et godt sukkertilskud. Gæringen, og modningen (6-8 mdr.) foregik på “barriques” af fransk eg (225 l.).

Det er først og fremmest friskheden, sprødheden og charmen, som dominerer i Alteni di Brassica 2018. Vinen byder på sarte nuancer af jasmin-, akacie- og lindeblomster, tomatblade og krydderurter (salvie). I smagen finder man vinens klassiske, eksotiske toner af mango, papaja og passionsfrugt. Den slutter meget sprød og mineralsk, med en både charmerende og struktureret syrlighed. Server den til hummer, østers, til skaldyr eller til fisk. GAJAs hvidvine har som regel godt af iltning på karaffel.

Scoreplads

En kort forklarende tekst om hvad nedenstående logoer betyder for denne vin.

Wine & Spirits Top 100 Wineries 2021
Wine & Spirits Top 100 Wineries 2020
×