På onsdag den 4. september indfører vi den lovpligtige aldersverificering. Se hvad det kommer til at betyde for dig her.

x

Roederer Estate

Da det berømte Champagnehus Louis Roederer (ejet af familien Rouzaud) i starten af 1980’erne indledte deres søgen efter det helt optimale sted til produktion af nogle af de absolut bedste mousserende vine i Californien, valgte man Anderson Valley i Mendocino County i det nordlige Californien. Her fandt man det helt rigtige terroir – perfekte jordbundsforhold og et relativt køligt klima grundet beliggenheden tæt ved Mendocino-kysten. Roederer Estate var dermed en realitet, og her på dets tilhørende 234 ha. kunne man under ideelle betingelser dyrke Pinot Noir og Chardonnay – de vigtigste druesorter til produktion af store mousserende vine som fx husets højtestimerede ”Quartet”. Senere overtog man også en anden producent af mousserende vine i Anderson Valley – Scharffenberger Cellars nær Philo, nordvest for Boonville.

Navnet ”Quartet” blev valgt, fordi ejendommen er delt mellem fire adskilte og selvstændige vinmarker. Her kunne Roederer virkelig udnytte deres mere end 200 års erfaring med produktion af mousserende vine samt opfylde deres filosofi om at være selvforsynende med druer – og ikke mindst kontrollere produktionen fra start til slut.

Ønolog Arnaud Weyrich har i dag ansvaret for produktionen i Anderson Valley. Han havde været tilknyttet Roederer Estate i nogle år, før han i 1993 tog sin ønologuddannelse (Master of Science in Viticulture and Enology) på vinuniversitet i Montpellier i Frankrig. Derefter arbejdede han hos flere vinfirmaer i Champagne (bl.a. hos Louis Roederer) og vendte så tilbage til Roederer Estate i 2000, hvor han i dag har ansvaret for både vindyrkning og vinificering.

Viser et enkelt resultat

Vores udvalg af vine

1 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Mousserende vin

    QUARTET BRUT ROSE, NV Roederer Estate, Californien

    | 75,00 | Kolli 6
×