Rapheal Chopin

Umiddelbart virker Raphaël Chopin som en af de mange små traditionelle producenter i Beaujolais, men ved nærmere bekendtskab finder man ud af, at han på flere områder går ad andre veje end de gængse. Hans vine er nemlig mere koncentrerede, kødfulde og komplekse end vanligt i Beaujolais. Så hvis man har lyst til at beskæftige sig med en ny side af Beaujolais, som afviger fra den mere traditionelle stil, så er vinene fra Raphaël Chopin et rigtig godt bekendtskab! Inspireret af sin oldefar og sin bedstefar, som havde en vingård i Lantignié midt i Beaujolais, tog han en vinuddannelse i Bourgogne og gik i praktik på flere ejendomme i Beaujolais. Straks efter færdiggørelsen af sine studier tog han til Australien, hvor han fik erfaring som ”winemaker”. Tilbage i Beaujolais fik han i 2009, med støtte fra familien, mulighed for at genskabe sin oldefars vinkælder og ejendom kaldet ”La Savoye”. Samtidig kunne han tilmed købe familiens vinmarker, hvor nogle af vinstokkene stammede helt tilbage fra 1905.

Sidenhen har Raphaël opkøbt andre parceller med vinstokke, der er plantet i 1989, således at ejendommen i dag er på 5 ha. med 2 ha. i Beaujolais-Villages Lantignié, 2 ha. i Régnié og 1 ha. i Morgon. Alle vinmarker er sydvendte og ligger midt på skråningerne. I Beaujolais-Villages er undergrunden ler- og kalkholdig, i Morgon dominerer skifer og vulkansk jord, og i Régnié er rosa granitstene fremherskende. Udbyttet på de ældre vinstokke er selvsagt lavt (ca. 35 hl./ha.), mens produktionen på de yngre vinstokke holdes nede på ca. 50 hl./ha., så aroma- og smagskoncentrationen fremmes. Udover Gamay har Raphaël Chopin også plantet en smule Chardonnay til produktion af hans hvide Beaujolais ”Theia”.

Vores udvalg af vine

11 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rødvin

    REGNIE LA RONZE Domaine Raphael Chopin

    2020 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    REGNIE LA RONZE Domaine Raphael Chopin

    2021 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    MORGON LES CHARMES Domaine Raphael Chopin

    2021 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    BEAUJOLAIS VILLAGES LANTIGNIE LA SAVOYE Domaine Raphael Chopin

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    BEAUJOLAIS VILLAGES LANTIGNIE LA SAVOYE Domaine Raphael Chopin

    2021 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    BEAUJOLAIS VILLAGES LANTIGNIE BLANC THEIA, ØKO Domaine Raphael Chopin

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    BEAUJOLAIS VILLAGES LANTIGNIE BLANC THEIA, ØKO Domaine Raphael Chopin

    2021 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    BEAUJOLAIS VILLAGES LANTIGNIE BLANC THEIA, ØKO Domaine Raphael Chopin

    2023 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    REGNIE GAIA Domaine Raphael Chopin

    2020 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    REGNIE GAIA Domaine Raphael Chopin

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    REGNIE LA RONZE Domaine Raphael Chopin

    2022 | 75,00 | Kolli 12
×