Mas La Chevalière
Den pragtfulde vingård ”Mas la Chevalière” (fra det 18. årh.) ligger nogle få kilometer nord for byen Béziers i Languedoc. Allerede fra 1829 blev det betragtet som et af de bedste vinhuse i området, indtil det i løbet af det 20 årh. fik frasolgt sine marker og derefter kun brugt som feriebolig. I 1995 blev ejendommen købt af Domaine Laroche i Chablis, da de ønskede at finde et sted, hvor de kunne samle deres vinaktiviteter i Languedoc.
I 1999 købte man vinmarken ”Roqua Blanca” (24,5 ha. – 400 m.o.h. og 14 km. syd for Mas la Chevalière) på Cazerdarnes-plateauet, der i området bliver betragtet som enestående til rødvine. Året efter købte man efter grundige jordbundsanalyser endvidere vinmarken ”Peyroli” (8 ha. – 50 km. nord for Mas la Chevalière) nær Lunas, hvor man plantede Chardonnaydruer. Således fik Mas la Chevalière igen sine ”egne” vinmarker, og i 2003 tog man den nybyggede, hypermoderne vinkælder i brug og kunne således også klare vinificeringen selv.
Dyrkningen foregår efter samme bæredygtige metoder som i Chablis og er på vej til økologisk godkendelse. Også i vinificeringen anvender teamet på Mas la Chevalière nogle at de samme metoder som hos Domaine Laroche, herunder anvendelse af druernes egen gær, minimal filtrering, diskret anvendelse af træfade – alt dette for at prioritere aroma, karakter, mineralitet og finesse i vinene.
Viser et enkelt resultat