Lopez Morenas
Denne vinserie produceres af Bodegas López Morenas i Extremadura i Sydvestspanien. Selve vinhuset ligger i Fuente del Mestre nær Badajoz, syd for Merida og er oprindeligt grundlagt af familien López-Morenas i 1943. Det var dog først i 1990’erne, at man for alvor begyndte at markere sig som en seriøs vinproducent i området. Med købet af Bodegas Bonaval i 2011 kunne man efterfølgende også knytte Cava til sortimentet.
I dag produceres vine fra såvel lokale distrikter (bl.a. DO Ribera del Guardiana) som Rioja, Rueda, Valdepeñas, Ribera del Duero og Rías Baíxas. López Morenas er kendt for at producere ”Value for Money”-vine, og vi har foreløbig valgt en Chardonnay og en Tempranillo, som, for at begrænse CO2-udledningen, begge aftappes her i Danmark.