Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag på torsdag i næste uge holder lukket dagen efter – fredag den 15. maj. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering i næste uge: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 12. maj kl. 12.00 For levering fredag den 15. maj (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 13. maj kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives, så seneste leveringsdato i næste uge er onsdag den 13. maj, da eventuelle leveringsproblemer i forhold til fredag formentlig ikke ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 18. maj er seneste ordrefrist ligeledes onsdag den 13. maj. Vi ønsker en god weekend og en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Les Clos de Paulilles, Banyuls

Les Clos de Paulilles ligger i Paulilles-bugten ved Middelhavet, mellem Collioure og Banyuls, kun få kilometer fra den spanske grænse og Pyrenæerne. Bugten er klassificeret ”Grand Site de France”, som en af de smukkeste steder i Frankrig, med sin enestående kyststrækning og de imponerende vinmarker og terrasser i baggrunden. Ejendommen blev grundlagt af familien Bernardi i år 1800 og har altid været berømt for sin innovation. Les Clos de Paulilles var fx den første ejendom i området, som i 1975 producerede en såkaldt ”Rimage”, en Banyuls-hedvin vinificeret uden kontakt med luften, for at bevare friskheden og frugtkarakteren. Det var også dette vinhus som i 1989 var det første til at producere en Collioure-rødvin, hovedsageligt lavet på Mourvèdre og Syrah.

I 2012, da familien stod uden arvtagere, solgte man vinhuset til den berømte producent af biodynamiske vine i nabo-distriktet Rivesaltes, Domaine Cazes. Straks i 2013 gik man i gang med et at tilpasse dyrkningsmetoderne til en mere miljøvenlig produktion, og i dag er huset økologisk og HVE-certificeret. I dag består ejendommen af 90 ha., fordelt mellem lavland, dale og høje skråninger, med 72 ha. vinmarker beplantet med 6 druesorter, hvor de vigtigste er Syrah, Mourvèdre, Grenache og Cabernet.

Parcellernes store diversitet i forhold til jordbund (primært skiffer, men også glimmer i form af småsten blandet med ler og sandholdig jord), højde og eksponering til sol og vind (”micro-terroirs”), giver perfekte muligheder for opnå de rette harmonier i vinene. Man praktiserer derfor også separat, manuel høst af parcellerne – endda op til 5 forskellige plukninger på bestemte parceller.

Vores udvalg af vine

3 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Banyuls

    BANYULS RIMAGE ØKO Les Clos de Paulilles, Domaine Cazes

    2023 | 75,00 | Kolli 6
  • Banyuls

    BANYULS GRAND CRU Les Clos de Paulilles, Domaine Cazes

    2016 | 75,00 | Kolli 6
  • Banyuls

    BANYULS GRAND CRU Les Clos de Paulilles, Domaine Cazes

    2017 | 75,00 | Kolli 6
×