Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag på torsdag i næste uge holder lukket dagen efter – fredag den 15. maj. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering i næste uge: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 12. maj kl. 12.00 For levering fredag den 15. maj (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 13. maj kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives, så seneste leveringsdato i næste uge er onsdag den 13. maj, da eventuelle leveringsproblemer i forhold til fredag formentlig ikke ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 18. maj er seneste ordrefrist ligeledes onsdag den 13. maj. Vi ønsker en god weekend og en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Jean Vesselle Champagne

Champagne Jean Vesselle er et familieforetagende med mere end 300 års historie i Champagne. Det er beliggende i et af de bedste områder i Champagne, Montagne de Reims, og nærmere bestemt i byen Bouzy (100% Grand Cru), som især er kendt for den rigtig gode kvalitet af Pinot Noir-druen.

Som mange andre producenter i Champagne oplevede Vesselle, at alle de vinmarker, som ikke var blevet ødelagte af vinlusen Phylloxera i slutningen af 1800-tallet, i stedet blev udslettede af 1. verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarkerne i 1921, men den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge druerne, så Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave champagne.

Jean Vesselles far fortsatte produktionen af champagne, men solgte dog op til 60% af druerne, og først da Jean i 1960’erne tog over, blev det besluttet at anvende hele drueproduktionen selv, hvilket man har gjort lige siden. Hos Champagne Jean Vesselle har man dermed, med et moderne udtryk, produceret ”Grower-Champagne”, længe før det blev trendy. I Champagne anvender man betegnelsen ”Récoltant-Manipulant” for en sådan producent.

Siden Jean Vesselles død i midten af 1990’erne har datteren Delphine og hendes mand David stået ved roret. Med stor dygtighed har de sammen udviklet Champagne Jean Vesselle, og deres champagner nyder stor anseelse i brede kredse og er samtidig ”value for money”. Firmaets 15 ha. vinmarker er udelukkende beplantede med Pinot Noir (90%) og Chardonnay, men siden 2014 har familien også kunnet råde over en Grand Cru-mark på 1,5 ha. i Côte des Blancs med Chardonnay, som Davids pensionerede far har overladt dem.

I alt producerer Champagne Vesselle ca. 145.000 flasker årligt, hvilket i forhold til de store champagnehuse er ”en dråbe i havet”, men ikke desto mindre eksporterer man tilnærmelsesvist til alle dele af verden, hvilket medfører en eksportandel på hele 80%.

Vores udvalg af vine

10 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Champagne

    BRUT RESERVE CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    OEIL DE PERDRIX CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    CUVEE DEMI-SEC Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    SEC CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    ROSE DEMI-SEC, CUVÉE FRIANDISE Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    BRUT RESERVE CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 37,50 | Kolli 12
  • Champagne

    BRUT RESERVE CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 150,00 | Kolli 6
  • Champagne

    BRUT ROSE DE SAIGNEE CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 75,00 | Kolli 6
  • Champagne

    OEIL DE PERDRIX CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    | 150,00 | Kolli 6
  • Champagne

    BRUT MILLESIME CHAMPAGNE Jean Vesselle, Bouzy

    2011 | 75,00 | Kolli 6
×