Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 29/5-25 holder lukket dagen efter – fredag den 30. maj 2025. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 27. maj 2025 kl. 12.00. For levering fredag den 30. maj 2025 (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives tirsdag den 27. maj 2025, så seneste leveringsdato er onsdag den 28. maj 2025, da eventuelle problemer i forhold til levering fredag IKKE ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 2. juni 2025 er seneste ordrefrist onsdag den 28. maj 2025. Vi ønsker alle en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Jean Hugues et Guilhem Goisot

Som det ofte er tilfældet hos mange små vinavlere i Frankrig, arbejder også flere generationer sammen hos Goisot, nemlig forældrene Jean-Hugues og Ghislaine samt sønnen Guilhem og dennes hustru, Marie. Familiens ejendom ligger i den lille middelalderlandsby Saint-Bris le Vineux i den nordligste del af Bourgogne lige sydøst for byen Auxerre. Den har været i familien Goisots eje i mange generationer siden det 14. århundrede, og Jean-Hugues overtog således gården efter sin far i 1979.

Domaine Goisot har i mange år praktiseret en miljøvenlig dyrkning i vinmarkerne, og det var derfor en stor glæde for familien at opnå den økologiske certificering (ECOCERT) i 2001. Filosofien med at passe godt på naturen fik yderligere substans, da man gik over til biodynamiske dyrkningsmetoder, og i 2005 – samme år som sønnen Guilhem indtrådte i firmaet – fik Domaine Goisot således sin biodynamiske certificering (DEMETER).

Familien Goisot ejer i dag 30 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Saint-Bris, Irancy og Chablis. Far og søn arbejder utrætteligt for at producere den bedst mulige kvalitet: Udbyttet holdes generelt meget lavt, der praktiseres homøopatiske og naturlige metoder i markerne, og der høstes udelukkende med håndkraft.

Goisots filosofi er klassisk ’minimalistisk’ med brug af druernes egen naturlige gær samt en lang og skånsom forædlingsproces, inden vinen frigives. Vinene bliver hverken klareret eller filtreret.

Vores udvalg af vine

4 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Hvidvin

    BOURGOGNE COTES D’AUXERRE BIO AOC Goisot

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    BOURGOGNE COTES D’AUXERRE BIO Gueules de Loup, Goisot

    2020 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    SAINT BRIS EXOGYRA VIRGULA BIO AOC Goisot

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    SAINT BRIS BIO La Ronce, Goisot

    2020 | 75,00 | Kolli 12
×