Gianni Tessari, Marcato

Gianni Tessari blev født i 1963 i Brognoligo i Veneto. Hans familie producerede oprindeligt Soave på deres 5 hektarer vinmarker, som var beplantet med Garganega. Ret tidligt blev han vant til at arbejde med vin, og han valgte derfor sidenhen en uddannelse inden for landbrug og ønologi. Efter færdiggørelsen af studierne arbejdede han i nogle år sammen med faderen, inden han i fællesskab med sin bror overtog ansvaret for produktionen i familiefirmaet. I 1980’erne var Soave-vinene populære i hele verden, og de to brødre forstod hurtigt, at vejen til succes mere gik gennem kvalitet end kvantitet. Efterhånden kom der også rødvine som Valpolicella, Ripasso og Amarone i sortimentet. Brødrene har 14 gange fået de eftertragtede ‘Tre Bicchieri’ (3 glas) i Gambero Rosso for deres fremragende vine!I 2013 tog Gianni Tessari imod nye udfordringer: Sammen med hustruen Anna Maria og deres to døtre, Valeria og Alice, forlod Gianni de trygge rammer i familiens vingård og indledte et samarbejde med Marcato Vini (grundlagt i 1904) i Roncà. Marcato er kendt som den førende producent af mousserende vine frembragt på Durello-druen, men der produceres også Soave samt rødvine i DOC Colli Berici. Gianni Tessari har i dag ansvaret for hele produktionen (i alt 55 ha.), der fordeler sig på Marcato-serien (mousserende vine) og Gianni Tessari-serien, som udgøres af hvid- og rødvine fra Lessini, Berici og Soave.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×