Østjysk Vinforsyning er nomineret til Årets SMV 2025, hvor Esben er i finalen i kategorien Årets ESG Frontrunner!
Se finalevideoen og stem på Esben her: Finalister – Årets SMV | Hylder ildsjælene bag resultaterne

Afstemningen er åben fra 23. april – 8. maj 2025

x

Domaines Schlumberger

Når man betragter Domaines Schlumbergers fantastiske terrasseanlagte vinmarker på skråningerne ovenfor selve byen Guebwiller i det sydlige Alsace, fødes tanken øjeblikkeligt, at betingelserne for at producere store Alsacevine må være samlet netop hér. Forventningerne bliver således næsten automatisk skruet i vejret, men de bliver til gengæld fuldt indfriede – Vinene fra Schlumberger er ganske enkelt nogle af de bedste i Alsace. I dag er det Alain Beydon-Schlumberger (6. generation) og hans niece Séverine Schlumberger (7. generation), som styrer det ca. 200 år gamle familiefirma. Hos Schlumberger tager man såvel respekten for naturen som ønsket om at overdrage en bæredygtig produktion til de næste generationer alvorligt. På hele ejendommen har man siden 2001 produceret vinene efter kontrollerede Tyflo-principper (integreret landbrug – ifølge reglerne fra IOBC- International Oganisation for Biological and Integrated Control). Fra samme tidspunkt har 60 ha. været dyrket økologisk, og siden 2006 er 30 ha. desuden dyrket biodynamisk. Dette for at bibeholde markernes mikrobiologiske rigdom og beskytte jorden, vandet og luften.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×